Priser og praktiske oplysninger

 

Vi har telefontid mandag og onsdag fra 8.00-9.00. Du skal være opmærksom på, at vi ikke aflytter telefonbeskeder, og du må meget gerne kontakte os via mail. Det er vigtigt, at ønske om aftale eller afbud skal sendes via mail til din psykolog Vi besvarer alle mails hurtigst muligt dog max inden for 48 timer. Hvis du ikke har hørt fra os, kan det skyldes, at vi ikke har modtaget din mail, og du må meget gerne skrive igen.

Priser og betaling

Der afregnes altid kontant eller via MobilePay (40666) før hver session.

Hvis du har en henvisning fra lægen er din egen betaling for den første session 457,56 kr. og 356,52 kr. pr. efterfølgende session. Er du ung og mellem 18 og 24 år (inklusiv det 24. år dog ikke det 25.) kan du få gratis psykologbehandling, dog kun hvis du er henvist med angst og depression. Ellers gælder ovenstående priser.

Hvis du har en sundhedsforsikring (evt. arbejdsplads eller lignende), der dækker over psykologbehandling, skal du selv betale regningen hos os og sende kvitteringen derefter som dokumentation til relevant instans, der vil refundere dine udgifter. Vi afregner kun direkte med klienten og ikke med andre betalende instanser. Du skal dog være opmærksom på, at en bestemt ydelse kan være dyrere end det beløb, som fx en sundhedsordning bevilliger, således at der kan forekomme et differencebeløb som egenbetaling.

Når vi tilbyder dig en tid kan vi maksimalt reservere tiden i 6 timer, hvorefter den går til anden side, hvis vi ikke har hørt fra dig. En session varer max 45 minutter inkl. betaling og aftale om ny tid.

Ventetid

Ventetiden kan være lang og til tider lukket for tilgang af nye klienter. Der oprettes ikke ventelister. Men send os en mail, så kan vi oplyse den aktuelle mulighed for behandling.

Endvidere det er meget vigtigt, at du ikke sender lange intime og personlige beskrivelser af dig selv og din situation! Du bør kun skrive meget kort og konkret, om det fx handler stress, depression, angst osv., og om du har en lægehenvisning eller betaler selv. Alt andet hører til terapien og tages op i første session.

OBS. For pris for selvbetalende klienter hos institutleder Linda Burlan Sørensen kontakt os venligst.


Afbudsregler

Afbud af planlagt samtale skal meddeles din psykolog  skriftligt via  mail senest kl. 12 dagen før aftalt tid. Hvis du har en tid om mandagen, så skal afbuddet være senest fredagen før kl. 12 (ifm. helligdage er afbudsfristen sidste arbejdsdag inden kl. 12). Afbud senere eller udeblivelse er til fuld betaling. Det gælder også ved sygdom og andre pludseligt opståede situationer.


 

Gode tilgængelighedsforhold for alle handicapgrupper:  Læs mere HER.