Ny bog om metakognitiv terapi udkommer den 25. oktober 2019: “Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter”

INVITATION TIL BOGRECEPTION

Fredag den 25. oktober 2019, kl. 16-18

Linda Burlan Sørensen er aktuel med endnu en bog, nemlig ”Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter”. Det vil vi naturligvis fejre, og derfor inviterer vi til bogreception fredag den 25. oktober 2019, kl. 16-18 på adressen: Neokognitivt Institut, Kirkegårdsvej 25A, 1. sal, 2300 København S.

Vi serverer bobler, vin, vand og snacks til festlighederne. Godt humør, uhøjtidelighed og en naturlig og uformel tone står højt på ønskesedlen. Dagen skal fejres i forfatterens ånd: Derfor skal vi alle være stede, som vi nu engang er! Det er kort fortalt dagens program – altså ingen manualer eller faste strukturer ud over dato, tidspunkt og adresse.

Alle er velkomne – store som små – og vi håber at se så mange af jer som muligt og glæder os til at fejre bogen sammen med jer.
Vel mødt!


Stressbehandling med metakognitiv terapi giver terapeuter, behandlere og andre, der arbejder med stressbehandling, en indføring i den metakognitive teori og viser, hvordan terapiformen kan bruges effektivt over for stressramte. Bogen består af konkrete eksempler på, hvordan et metakognitivt terapeutisk forløb kan tilrettelægges. Læseren bliver inviteret med ind i terapilokalet og lærer, hvordan metodens øvelser bruges, hvad behandleren skal huske undervejs i forløbet, og hvilke spørgsmål det er vigtigt at stille klienten.

Fra bogen

“De seneste år har emnet “stress” fyldt i artikler, bøger, tv- og radioprogrammer. Ofte ledsaget af forskellige stresseksperters bud på, hvorfor vi er så stressede i dag: på grund af måden, vi har valgt at strukturere vores samfund på, på grund af vores manglende kropsbevidsthed og at vi har glemt “at mærke efter”. Det er derfor, vi får stress, er der tilsyneladende en del læger, psykologer og terapeuter, der mener. Kun meget få af eksperterne kigger på de metakognitive processer, der ligger bag stressoplevelsen, og på den stressramtes overfokusering på negative tanker.”


“Når vi kigger på de mange bøger om stress og på selve behandlingen af stress og de gode råd, som florerer derude i offentligheden, ser vi, at rådene ofte kredser om, at man skaber ændringer i sin adfærd. Det er råd såsom at gå lange ture i naturen, at undgå alkohol, finde alternativer til kaffe, lade være med at tage telefonen, når vi har fri, sørge for at spise sundt osv. Alt sammen fine råd, der bunder i sund fornuft.

Problemet med den adfærdsmæssige tilgang kan opstå, når de konkrete råd ikke er tilpasset det enkelte menneske. Det er langtfra sikkert, at alle får en psykisk fordel ved at gå en tur, hvis de, mens de vandrer rundt, tænker over de samme problematikker, som de tænker på, når de sidder hjemme i sofaen. Gåturen i sig selv er ikke usund, og kroppen har godt af at røre sig. Men de psykiske problemer ændrer sig ikke nødvendigvis. Selvstændige erhvervsdrivende, som får at vide, at de ikke skal besvare mails
eller telefonopkald om aftenen, kan ende med at blive endnu mere stressede, fordi telefonopkaldet eller mailen kan være vigtigt for forretningen. Måske vil netop en times arbejde om aftenen gøre, at de kan begynde næste dag mindre pressede, end de ellers ville have været.”


“Det er ikke terapeutens opgave at vurdere, om klienten skal konfrontere de af kollegaerne, der er årsag til den dårlige stemning, eller om klienten skal sige sit job op. Det er heller ikke terapeutens opgave at vurdere, om en klient skal trække sig fra sine søskende, fordi det er for belastende at være sammen med dem. Heller ikke selvom du som terapeut sidder over for en klient, der gerne vil have nogle hurtige svar. Mange mennesker tror, at trygheden findes i regler og opskrifter. Det kan være fint med faste regler og lettilgængelige opskrifter, men nogle gange er opskriften fleksibilitet. Stressramte har brug for at styrke den metakognitive bevidsthed i forhold til at se muligheder og træffe valg, fordi det, som langvarigt stressramte gør i stedet for at træffe beslutninger, er at gruble over deres tilstand af stress og bekymre sig om, hvad der kommer til at ske i morgen, i overmorgen og i næste uge. Vi opererer som terapeuter ikke med rigtige eller forkerte svar. Det er op til klienten selv at definere, hvad der er det rigtige for ham eller hende.”


“Når vi over tid lærer klienterne ikke at respondere med overtænkning på deres triggere, men tværtimod lærer dem at forholde sig passive i forhold til dem eller reducere den tid, de giver deres bekymringer eller grublerier, ved at være opmærksomme på andre ting, sker der ofte det, at tankerne selv ændrer kognitivt indhold efter en vis periode. Og selv hvis tankerne ikke ændrer karakter, kan vi stille spørgsmålet, hvor stort et problem de udgør, hvis det ikke er noget, der fylder mere i en persons liv end eksempelvis tre minutter om dagen. Til tider spørger jeg mine klienter: “Hvor problematisk er en tanke, som du har glemt?” .”