NY bog om metakognitiv terapi: “Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”

Udgivelsesdato: den 20. marts 2018

Bogen kan købes hos de fleste internetboghandlere – både i papirform og som e-bog.

Du kan bl.a. købe bogen her: SAXO, GUCCA, Dansk boghandel, Plusbog.dk og Spitzen Publish.

Hvis du har læst bogen, og gerne vil skrive et par ord om din mening, må du meget gerne sende en mail med en kort tekst, som gerne må stå på vores hjemmeside til: info@neokognitiv.dk.

Kort om bogen

 
Bogen tager udgangspunkt i metakognitiv terapi anvendt i min praksis, og som en bonus går jeg endnu længere og opfordrer til, at folk tænker selv. Ja måske provokerende, men en vigtig del af at være et helt menneske. Men det kan være svært, og derfor  sætter jeg fokus på forskellige udfordrende aspekter i det samfund, vi har skabt.
 
Fra bogen: 
“Indholdet af vores tanker er ligegyldigt. Det handler om, hvordan vi forholder os til vores tanker, og hvordan vi styrer vores tankeprocesser. Det er essensen af den metakognitive terapi. Tilgangen er unik og væsensforskellig fra andre terapiformer, men lige så vigtig at kende til. Jeg sammenligner tit metakognitiv terapi med penicillin. De fleste af os er nødt til at tage penicillin en eller flere gange i løbet af vores liv. Selvom penicillin ikke er svaret på alt, er det et yderst effektivt remedie. Metakognitiv terapi er heller ikke svaret på alt, men det er en effektiv og hurtigvirkende metode, når den bliver anvendt korrekt i passende situationer.”