Hvordan vælger du det bedste metakognitive kursus?

En guide til dig, der leder efter et kursus

eller en uddannelse i metakognitiv terapi (MCT)

Der findes i dag mange muligheder, hvis du leder efter et metakognitivt kursus, et kursus i metakognitiv terapi (MCT) eller en længere metakognitiv uddannelse. Kurserne kan umiddelbart ligne hinanden, men der kan være stor forskel på både fagligt niveau, indhold, undervisere, praktisk træning, supervision og den måde, metoden bliver formidlet på.

Så hvordan vælger man?

Når du sammenligner kurser i metakognitiv terapi (MCT), så se på mere end kursustitlen. Undersøg, hvad undervisningen indeholder, hvem der underviser, hvordan du træner færdighederne, og hvad et kursusbevis eller en certificering dokumenterer.

Det handler selvfølgelig også om længde, pris og undervisningsform. Men det handler også om noget mere grundlæggende: Hvad ønsker du at kunne bagefter, hvem skal du lære af, og hvilken form for faglighed ønsker du at udvikle?

Vil du først og fremmest lære en række metakognitive teknikker? Vil du lære at anvende en bestemt metode? Eller ønsker du også at forstå teorien, forskningen og tænkningen bag metoden, så du kan forholde dig fagligt og kritisk til den og træffe selvstændige valg i praksis?

Der findes ikke nødvendigvis ét metakognitivt kursus, der er det bedste for alle. Men der er en række ting, du kan undersøge, før du vælger.

1. Start med dit formål

Det første spørgsmål handler ikke om kurset, men om dig: Hvad ønsker du at få ud af det?

Måske ønsker du en introduktion til metakognitiv terapi. Måske vil du have konkrete redskaber, som du kan integrere i en faglighed, du allerede har. Eller måske arbejder du terapeutisk og søger en længere uddannelse i metakognitiv terapi, hvor der er tid til fordybelse, træning, feedback og supervision.

Et 2-dages kursus i metakognitiv terapi kan give en introduktion til området. Et længere MCT-kursus kan give mere tid til fordybelse og træning, mens en 1-årig eller 2-årig metakognitiv uddannelse kan give mulighed for at arbejde mere indgående med både teori, metode, praksis og egen faglig udvikling.

Længden er dog ikke i sig selv et kvalitetskriterium.

Det afgørende er, hvad du ønsker at lære, og hvad der faktisk foregår i de timer, du betaler for.

2. Se bag kursustitlen

To kurser kan begge hedde kursus i metakognitiv terapi og alligevel være meget forskellige. Læs derfor programmet og se efter det konkrete indhold.

Hvilke teorier og modeller undervises der i? Hvilke metakognitive metoder indgår? Hvordan kobles teori og praksis? Arbejdes der med cases, demonstrationer og øvelser? Er der mulighed for feedback og supervision?

Og måske endnu vigtigere:

Lærer du primært, hvad du skal gøre, eller lærer du også at forstå, hvorfor, hvornår og hvordan du gør det?

Det kan have stor betydning, hvis du efterfølgende selv skal kunne anvende det lærte fleksibelt og fagligt forsvarligt.

3. Lærer du blot en metode, eller lærer du også at tænke fagligt om metoden?

Det er et af de vigtigste spørgsmål, når du vælger en længere faglig uddannelse.

En metode kan formidles gennem modeller, manualer, teknikker og konkrete fremgangsmåder. Det kan være både nyttigt og nødvendigt. Men professionel faglighed handler også om at kunne forstå principperne bag det, man gør.

Overvej derfor, om undervisningen giver plads til spørgsmål som:

• Hvorfor virker en intervention? Hvornår er den relevant? Hvornår er den måske ikke relevant? Hvilke antagelser bygger metoden på? Hvad viser forskningen? Hvad ved vi endnu ikke? Hvordan vurderer man en konkret situation, der ikke passer ind i et standardeksempel?
• Et kursus kan lære dig at anvende metakognitive teknikker. En mere omfattende uddannelse kan have et yderligere mål: at gøre dig i stand til at forstå, reflektere over og tænke selvstændigt med og om metoden.
• Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod kan solid metodekendskab og kritisk faglig tænkning understøtte hinanden.

4. Hvem er din underviser?

Når du vælger et MCT-kursus eller en metakognitiv uddannelse, kan det være værd at undersøge den person, du faktisk skal lære af.

Hvad er underviserens grunduddannelse? Hvilken efteruddannelse og specialisering har vedkommende? Hvor mange års erfaring ligger der bag?

Hvis undervisningen er klinisk, kan du også undersøge, om underviseren selv har omfattende klinisk erfaring og fortsat arbejder med klienter eller patienter.

Se desuden på erfaring med undervisning og supervision. At have viden om et område og at kunne uddanne andre inden for det er ikke nødvendigvis den samme kompetence.

På et længere uddannelsesforløb kan det derfor være relevant at se på den samlede faglige profil frem for enkelte titler eller certificeringer.

5. Har underviseren bidraget til fagområdet?

Et CV fortæller én del af historien. Et længere fagligt virke kan fortælle noget andet.

Du kan derfor undersøge, om underviseren gennem årene selv har bidraget til formidling, udvikling eller praktisk anvendelse af fagområdet.

Det kan eksempelvis være gennem fagbøger, behandlingsmanualer, artikler, arbejdsark, undervisningsmaterialer, modeller, koncepter eller andre faglige redskaber.

Det kan også handle om evnen til at udvikle nye og kreative måder at gøre kompliceret teori forståelig og anvendelig på. Modeller, metaforer, illustrationer, øvelser og praksisnære redskaber kan være relevante, hvis de bygger på en tydelig faglig forståelse.

En underviser behøver naturligvis ikke at være forfatter eller udvikle egne modeller for at være dygtig.

Men hvis du vælger en omfattende uddannelse, kan du overveje, om du ønsker at lære af en person, der hovedsageligt videreformidler eksisterende materiale, eller af en person, der også har et dokumenteret, selvstændigt fagligt arbejde med at formidle, omsætte og udvikle området.

6. Klinisk erfaring, undervisning og supervision

Metoder ser ofte mere enkle ud i en lærebog end i et terapirum.

I praksis er mennesker forskellige. Problemstillinger overlapper. Noget virker anderledes end forventet. Og det kræver faglig vurdering at vide, hvad man skal holde fast i, og hvornår man skal stoppe op og tænke.

Hvis du søger et klinisk kursus i metakognitiv terapi, kan du derfor undersøge, hvor meget relevant klinisk erfaring underviseren har, og om denne erfaring bliver integreret i undervisningen.

Det samme gælder undervisnings- og supervisionserfaring.

Supervision kan være særlig værdifuld på længere forløb, fordi læring ikke alene handler om at få ny viden. Det handler også om at undersøge sin egen anvendelse af den og få kvalificeret feedback på de faglige valg, man træffer.

7. Hvad bygger undervisningen på?

Metakognitiv terapi har et teoretisk og empirisk forskningsgrundlag. På et fagligt kursus i metakognitiv terapi bør det derfor være muligt at få en fornemmelse af, hvad undervisningen bygger på.

Indgår relevant forskning og faglitteratur? Bliver der skelnet mellem teori, forskningsresultater, kliniske erfaringer og underviserens egne modeller eller fortolkninger?

Og præsenteres forskningen nuanceret?

Forskning bør ikke alene bruges til at fortælle, at en metode virker. Den kan også bruges til at undersøge hvad vi ved, hvor sikkert vi ved det, for hvem resultaterne gælder, og hvilke spørgsmål der fortsat er åbne.

Det er en vigtig del af kritisk faglig tænkning.

8. Er der plads til andre perspektiver?

At tage en uddannelse i én bestemt metode behøver ikke betyde, at man skal lære at betragte alle psykologiske problemstillinger gennem én og samme linse.

Tværtimod kan du overveje, om undervisningen hjælper dig med at forstå, hvad der specifikt hører til den metakognitive tilgang, samtidig med at metoden kan placeres i en bredere psykologisk og klinisk sammenhæng.

Inddrages anden relevant psykologisk viden, forskning eller nyere forståelser, når det giver faglig mening? Kan forskellige perspektiver diskuteres uden at blive blandet ukritisk sammen? Og er der plads til at stille spørgsmål til selve metoden?

At blive dygtig til en metode behøver ikke betyde, at man bliver mindre kritisk over for den.

Det kan betyde det modsatte.

Jo bedre du forstår en metode, desto bedre mulighed har du for at vide, hvad den kan, hvad den ikke kan, og hvornår den er relevant.

9. Hvor meget får du selv lov til at træne?

Man kan læse om metakognitiv terapi og høre andre fortælle om den. Det er noget andet selv at skulle anvende den.

Hvis du ønsker at bruge metoden professionelt, kan du derfor undersøge, hvor meget af undervisningen der består af demonstrationer, cases, øvelser, færdighedstræning, feedback og supervision.

Se ikke kun på det samlede antal undervisningstimer.

Spørg også:

Hvad skal jeg faktisk lave i de timer?

To uddannelser med samme timetal kan give meget forskellige læringsmuligheder afhængigt af, hvordan tiden bliver brugt.

10. Passer målgruppen og niveauet til dig?

Et metakognitivt kursus for psykologer og læger kan være tilrettelagt anderledes end et tværfagligt kursus for eksempelvis psykoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, lærere, pædagoger, coaches eller andre fagprofessionelle.

Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet.

Det relevante er, om niveau, sprog, cases og faglige krav passer til din baggrund og til den sammenhæng, hvor du skal bruge det lærte.

Se derfor både på målgruppen og eventuelle adgangskrav.

11. Fysisk undervisning, LIVE online eller mulighed for begge dele?

Undervisningsformen kan have stor praktisk betydning, især på længere uddannelser.

Nogle foretrækker at være fysisk til stede. Andre ønsker LIVE online undervisning, fordi det giver mulighed for at deltage uanset bopæl, transporttid eller arbejdssituation.

Hvis fleksibilitet betyder noget for dig, så undersøg præcis, hvad udbyderen tilbyder.

Er onlineundervisningen LIVE eller optaget? Kan du stille spørgsmål og deltage aktivt? Kan du være med i øvelser, gruppearbejde og supervision? Og kan du eventuelt vælge mellem fysisk fremmøde og LIVE online undervejs i uddannelsen, eller skal du beslutte én deltagelsesform på forhånd?

Fleksibilitet handler ikke kun om, hvor undervisningen foregår. Det handler om, hvor let uddannelsen kan fungere sammen med resten af dit arbejdsliv og privatliv uden at gå på kompromis med den faglige deltagelse.

12. Hvad betyder certificering, godkendelse og diplom?

Ord som certificeret, godkendt, diplom og kursusbevis kan dække over forskellige ting.

Undersøg derfor, hvad betegnelsen konkret betyder.

Hvem står bag certificeringen? Er det udbyderens egen certificering eller en ekstern faglig godkendelse? Hvilke krav skal være opfyldt? Indgår fremmøde, træning, supervision eller eksamen? Og giver kurset eventuelt merit eller godkendte timer i andre uddannelsessammenhænge?

Hvis der henvises til en ekstern organisation eller faglig godkendelse, kan du kontrollere oplysningerne hos den pågældende organisation.

13. Hvor meget skal geografien bestemme dit valg?

Tidligere var geografi ofte afgørende, når man skulle vælge kursus eller uddannelse. Man fandt først ud af, hvad der blev udbudt i nærheden, og valgte derefter mellem mulighederne.

I dag er valget større. Med LIVE online undervisning og uddannelser, hvor fysisk fremmøde og online deltagelse kan kombineres, behøver afstand ikke nødvendigvis at være det første kriterium.

Det kan derfor være værd at vende spørgsmålet om:

• Leder jeg først efter et kursus i nærheden af mig, eller leder jeg først efter det kursus, der fagligt passer bedst til mig?

Der er ikke ét rigtigt svar. For nogle er kort transporttid afgørende. Andre vil prioritere underviseren, det faglige niveau, indholdet, supervisionen eller undervisningsformen højere og derefter undersøge, hvordan deltagelsen praktisk kan lade sig gøre.

Hvis du eksempelvis finder en uddannelse, der fagligt passer meget præcist til det, du søger, kan LIVE online deltagelse eller en fleksibel kombination af online og fysisk fremmøde gøre geografi mindre afgørende.

Overvej derfor, hvad du prioriterer højest: fagligt match, underviser, indhold, fleksibilitet, geografi, tid eller pris.

Det kan gøre det lettere at vælge ud fra det, der faktisk betyder mest for dig, frem for blot det tilbud, der ligger tættest.

14. Hvad får du samlet set for prisen?

Pris er relevant, men den bør ikke vurderes isoleret.

Se på det samlede forløb: antal undervisningstimer, undervisningens niveau, praktisk træning, supervision, materialer, underviserens faglige profil, fleksibilitet, eksamen eller certificering og mulighederne for videre faglig udvikling.

Et dyrere kursus er ikke automatisk bedre. Et billigere kursus er heller ikke automatisk et bedre køb.

Spørgsmålet er snarere:

• Hvad får jeg samlet set fagligt for min tid og mine penge?

Væsentlige spørgsmål, du kan stille, før du vælger

Når du sammenligner forskellige metakognitive kurser og uddannelser, kan du bruge disse spørgsmål:

1. Hvad ønsker jeg at kunne bagefter?
2. Matcher indhold og fagligt niveau mit mål?
3. Lærer jeg primært teknikker og procedurer, eller lærer jeg også at forstå og tænke kritisk om metoden?
4. Hvem underviser mig, og hvilken faglig og uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende?
5. Har underviseren relevant og aktuel klinisk erfaring?
6. Har underviseren omfattende erfaring med undervisning og supervision?
7. Har underviseren selv bidraget til fagområdet gennem bøger, manualer, publikationer, modeller, koncepter, materialer eller faglig udvikling?
8. Bygger undervisningen på relevant teori og forskning, og bliver forskningen behandlet nuanceret og kritisk?
9. Er der plads til andre relevante faglige perspektiver og til at stille spørgsmål til metoden?
   Hvor meget praktisk træning, feedback og supervision får jeg?
10. Matcher målgruppen og niveauet min faglige baggrund?
11. Kan jeg vælge den undervisningsform, der fungerer for mig – fysisk, LIVE online eller fleksibelt mellem begge?
12. Hvor meget skal geografi og praktiske forhold styre mit valg, og hvad prioriterer jeg højest?
13. Hvad får jeg samlet set for min tid og mine penge?

Så hvad er det bedste metakognitive kursus?

Der findes ikke ét enkelt svar.

Det bedste metakognitive kursus eller den bedste metakognitive uddannelse for dig afhænger af din faglige baggrund, dit nuværende niveau, hvad du ønsker at lære, og hvordan du ønsker at kunne anvende det bagefter.

Derfor kan det være værd at se længere end kursustitler, antal dage og markedsføring.

Se på indholdet, underviseren, den kliniske erfaring, undervisnings- og supervisionserfaringen, forskning og teori, faglige bidrag og udvikling, praktisk træning, kritisk refleksion, målgruppe, fleksibilitet og samlet værdi.

Og måske vigtigst af alt: Overvej, hvilken fagperson du ønsker at være, når uddannelsen er afsluttet.

Vil du først og fremmest kunne følge en metode?

Eller vil du også have en så solid forståelse af den, at du kan tænke med den, tænke kritisk om den og træffe selvstændige faglige valg i praksis?

Det er to forskellige ambitioner. Og det kan være værd at vide, hvilken af dem du leder efter, før du vælger dit kursus eller din uddannelse.

---

Vil du læse mere?

Her finder du flere guides, der kan hjælpe dig med at vælge det kursus eller den uddannelse, der passer bedst til dig:

• Hvordan vælger jeg det bedste 2-dages kursus i metakognitiv terapi for mig?
• Hvordan vælger jeg det bedste metakognitive kursus for mig?
• Hvordan vælger jeg den bedste metakognitive uddannelse for mig?
• Hvordan vælger jeg den bedste psykoterapeutuddannelse for mig?