Genforening og metakognitiv fordybelse
Supervision, erfaringsudveksling og ny viden
for alle vores kursister gennem tiden
Fagligt arrangement (1 eller 2 dage, fysik eller online – du vælger selv)
Formålet med denne faglige samling
Denne dag – eller to – er skabt som et fagligt og menneskeligt mødested for dig, der tidligere har været en del af vores undervisning. Her får du mulighed for at vende tilbage til det metakognitive rum, få supervision på din praksis og blive opdateret med den nyeste viden fra feltet.
Vi mødes om fælles begreber, metoder og erfaringer – og dyrker både fordybelsen og fællesskabet. Du får nye faglige input, mulighed for at dele dine spørgsmål og dilemmaer i en tryg ramme – og supervision, der både styrker og inspirerer.
Målgruppe
Kurset er for dig, der tidligere har deltaget i undervisning hos Neokognitivt Institut – eller har haft Linda Burlan Sørensen som underviser i andet regi – og som ønsker at blive fagligt opdateret, superviseret og inspireret til at videreudvikle din praksis i selskab med andre, der deler samme faglige fundament (og måske samme humor…).
Indhold
🔹 Supervision der rykker – uden at ryste dig
Her får du mulighed for at bringe dine egne sager, faglige dilemmaer og spørgsmål i spil – og modtage supervision i et trygt, anerkendende og respektfuldt forum. Vi skaber en ramme, hvor der er plads til både alvor, refleksion, læring – og ikke mindst plads til grin og lethed.
🔹 Erfaringsudveksling og netværk
Genfind gamle bekendte og skab nye faglige relationer i et inspirerende fællesskab. Der bliver god tid til at dele erfaringer, perspektiver og praksisnært materiale, så du kan få input og motivation til din fortsatte faglige udvikling.
🔹 Seneste nyt fra det metakognitive felt
Bliv opdateret på den nyeste forskning, aktuelle udviklinger og tendenser – både nationalt og internationalt. Vi diskuterer, hvordan du konkret kan bringe denne nye viden direkte i spil i din daglige praksis og skabe endnu bedre resultater.
🔹 Fleksibel deltagelse
Du vælger selv, om du deltager fysisk eller online – og om du ønsker at være med én eller to dage. Det giver dig mulighed for at tilpasse dit engagement efter dine behov og kalender, så du kan få mest muligt ud af arrangementet.
Udbytte
✔ Professionel supervision og målrettet faglig sparring på din praksis
✔ Opdateret og relevant viden om metakognitiv teori, metode og forskning
✔ Inspiration, refleksion og konkrete værktøjer, du kan anvende i det daglige arbejde
✔ Inspiration til at integrere ny viden og metoder i din praksis
✔ Styrket fagligt fællesskab med andre metakognitivt funderede praktikere
✔ Et mentalt pusterum med plads til både faglig fordybelse og menneskelig nærvær
Bonus
Når vi mødes fysisk, slutter vi ikke bare dagen efter kl. 15.30 – her åbner vi op for hyggeligt socialt samvær! Det betyder gode grin, faglige snakke med kant, inspirerende samtaler og mulighed for at lade hjernen koble af, mens hjertet får noget at varme sig på. En helt særlig chance for at forbinde faglighed og menneskelighed i et afslappet og inspirerende miljø.
Praktiske oplysninger
📍 Datoer
✅ 27. november 2025 (FYSISK, København, kl. 9.00–15.30)
✅ 20. januar 2026 (ONLINE via Zoom, kl. 8.30–14.30)
📍 Sted
Neokognitivt Institut, København – eller virtuelt via Zoom
💰 Pris
1 dag: 2.250 kr.
2 dage: 4.500 kr.
(Momsfrit. Gebyret kan ikke opdeles i rater.) Prisen inkluderer dagsforplejning ved fysisk deltagelse.
📅 Tilmeldingsfrist
Så længe der er ledige pladser.
Tilmelding: Via hjemmesiden under Tilmelding eller klik her. Gebyret skal være betalt inden arrangementets start (som anvist i tilsendt faktura).
Afbudsregler samt fravær: Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementets start (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris.
Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure.
Følg os på Facebook
Følg os på LinkedIn