Hvordan vælger jeg den bedste psykoterapeutuddannelse for mig?

En guide til dig, der overvejer en psykoterapeutuddannelse og gerne vil finde den uddannelse, der passer bedst til dig.

At vælge en psykoterapeutuddannelse er en stor beslutning. Du vælger ikke kun et studieforløb, men flere års faglig udvikling, undervisning, træning og supervision.

Der findes mange psykoterapeutuddannelser, og på overfladen kan de ligne hinanden. De kan have samme længde og bruge nogle af de samme ord om teori, praksis, supervision og personlig udvikling. Men bag beskrivelserne kan der være betydelige forskelle.

Derfor findes der næppe én psykoterapeutuddannelse, der er den bedste for alle.

Et bedre spørgsmål er:

Hvilken psykoterapeutuddannelse er den bedste for mig, og hvilken fagperson ønsker jeg at være, når jeg er færdig?

Her er nogle af de forhold, der kan være værd at undersøge.

1. Hvad vil du gerne kunne om fire år?

Begynd ikke med uddannelserne. Begynd med dig selv. Vil du arbejde som psykoterapeut? Bygge videre på en faglig baggrund, du allerede har? Blive dygtigere til terapeutiske samtaler? Eller ønsker du en ny faglig retning?

Prøv at reflektere over:

Hvad vil jeg gerne forstå og kunne om fire år, som jeg ikke kan i dag?

Det gør det lettere at vurdere, hvad der faktisk er vigtigt for dig.

2. Hvilket fagligt fundament bygger uddannelsen på?

Psykoterapi er ikke én bestemt måde at forstå mennesker og psykiske problemer på. Nogle uddannelser bygger på én tydelig terapeutisk hovedretning. Andre kombinerer mange forskellige retninger. Ingen af delene er automatisk bedre.

Men undersøg, om der er et tydeligt fagligt fundament, og hvor grundigt du kommer til at arbejde med det. En lang liste over metoder fortæller ikke nødvendigvis, hvor meget du lærer. Spørg derfor ikke kun:

Hvor mange metoder undervises der i?

Spørg også:

Hvor grundigt lærer jeg at forstå og anvende dem?

3. Lærer du metoder, eller lærer du også at tænke selvstændigt?

På en psykoterapeutuddannelse skal du naturligvis lære konkrete terapeutiske metoder og redskaber. Men over fire år bør der gerne ske noget mere. Du kan undersøge, om uddannelsen også lærer dig at forholde dig undersøgende og kritisk til det, du lærer.

Hvad bygger en teori på? Hvad siger forskningen? Hvad er teori, og hvad ved vi faktisk? Hvilke begrænsninger har en metode? Hvornår giver den mening, og hvornår gør den måske ikke? Det gælder også uddannelsens egen foretrukne terapeutiske retning.

Målet kan være, at du ikke kun lærer at anvende metoder, men gradvist udvikler evnen til at tænke med dem, tænke om dem og træffe selvstændige terapeutiske valg.

4. Hvem skal faktisk uddanne dig?

Dette ville jeg undersøge grundigt. På en fireårig uddannelse vælger du ikke kun en skole eller et pensum. Du vælger også de mennesker, du skal lære af.

Se derfor bag titlerne.

Hvilken faglig grunduddannelse og videreuddannelse har underviserne?
Hvor mange års klinisk erfaring har de?
Arbejder de fortsat med klienter eller patienter?
Har de erfaring med supervision og undervisning?

Undersøg også, hvem der faktisk står for undervisningen gennem uddannelsen, ikke kun hvilke navne der er knyttet til uddannelsesstedet.

Det er mennesker, du potentielt skal lære af gennem flere år. Deres samlede faglighed betyder noget.

5. Har underviserne selv bidraget til deres fagområde?

Det er ikke et krav, at en dygtig underviser også skal være forfatter eller faglig udvikler. Men det kan være relevant at undersøge. Har underviserne skrevet fagbøger, manualer eller artikler? Har de udviklet undervisningsmaterialer, modeller, koncepter eller praksisnære redskaber? Har de gennem mange år arbejdet med at omsætte teori og forskning til klinisk praksis?

Det kan fortælle noget om faglig fordybelse, selvstændighed og engagement i feltets udvikling.

Se derfor ikke kun på, hvilke uddannelser underviserne selv har taget. Se også på, hvad de siden har gjort med deres faglighed.

6. Kan underviseren faktisk undervise?

Stor faglig viden er ikke nødvendigvis det samme som god undervisning. En dygtig underviser skal kunne gøre kompleks teori forståelig uden at gøre den simpel. Forskning skal kunne forbindes med praksis, og abstrakte begreber skal kunne omsættes til noget, du kan arbejde med. Det kræver formidlingsevne. Se derfor gerne videoer, læs noget underviseren har skrevet, deltag i et informationsmøde eller prøv et kortere kursus, hvis det er muligt.

Spørg dig selv:

Bliver jeg klogere, mere nysgerrig og bedre i stand til selv at tænke videre?

Du vælger ikke kun, hvad du vil lære. Du vælger også, hvem du vil lære det af.

7. Hvordan bliver teori til praksis?

Man bliver ikke nødvendigvis en dygtig terapeut af at vide meget om psykoterapi. Undersøg derfor, hvad der faktisk foregår i undervisningen.

Arbejder I med cases? Ser du demonstrationer? Træner du selv? Får du feedback? Bliver teori koblet til konkrete terapeutiske problemstillinger? Og hvordan foregår supervisionen?

Supervision kan være mere end at få at vide, hvad man kunne have gjort anderledes. Den kan være et sted, hvor du lærer at undersøge din egen praksis, argumentere for dine valg og gradvist udvikle større faglig selvstændighed.

8. Hvad er uddannelsens forhold til forskning?

Se efter, hvordan forskning bruges. Bruges forskning primært til at bekræfte den terapeutiske retning, uddannelsen allerede har valgt? Eller lærer du også at undersøge forskningen, stille spørgsmål og skelne mellem teori, dokumenteret viden og faglig fortolkning?

Det er ikke nødvendigt, at en psykoterapeut bliver forsker. Men det kan være vigtigt at kunne forholde sig kvalificeret til den viden, man bygger sin praksis på.

9. Hvilket fagligt miljø bliver du en del af?

Fire år er lang tid. Derfor betyder kulturen omkring uddannelsen også noget. Er der plads til spørgsmål? Kan man være uenig med underviseren? Er der faglig nysgerrighed? Må teorier undersøges og udfordres? Er der både høje faglige ambitioner og plads til at være under uddannelse?

Et stærkt læringsmiljø er ikke nødvendigvis et sted, hvor alle tænker ens.

Det kan være et sted, hvor du gradvist lærer at tænke mere selvstændigt.

10. Hvad betyder godkendelse og certificering?

Hvis en psykoterapeutuddannelse beskrives som godkendt eller certificeret, så undersøg, hvem der står bag godkendelsen, og hvad den konkret betyder.

En ekstern godkendelse kan være et vigtigt kvalitetskriterium. Men den fortæller ikke alene, hvilken uddannelse der passer bedst til dig. To godkendte uddannelser kan være meget forskellige med hensyn til fagligt fundament, undervisere, supervision, læringsmiljø og undervisningsform.

Se derfor godkendelsen som ét vigtigt element i en større helhed.

11. Hvad får du med dig undervejs?

Se ikke kun på det afsluttende eksamensbevis. Undersøg, hvad du forventes at kunne efter første, andet, tredje og fjerde år.

Er der en tydelig progression?
Er der eksamener?
Får du diplomer eller certificeringer undervejs?
Kan tidligere relevant uddannelse give merit?
Og hvad sker der, hvis du på et tidspunkt har brug for en pause?

En fireårig uddannelse må gerne give faglig værdi hele vejen gennem forløbet.

12. Kan uddannelsen fungere i dit liv?

En psykoterapeutuddannelse skal ikke kun passe fagligt. Den skal også kunne fungere praktisk i flere år. Se på undervisningsdage, transport, fraværsregler og fleksibilitet.

Kan du deltage fysisk, LIVE online eller kombinere de to? Og hvis online deltagelse tilbydes, er du så reelt en del af undervisningen, øvelserne og supervisionen? Det kan være fristende at vælge den nærmeste uddannelse.

Men måske er et bedre spørgsmål:

Hvilken uddannelse passer bedst til mig fagligt, og kan den samtidig fungere i mit liv?

13. Hvad får du samlet set for din investering?

Sammenlign ikke kun priser. Undersøg, hvad der faktisk er inkluderet: undervisning, supervision, materialer, eksamener, certificeringer og andre obligatoriske elementer.

Se også på den investering, der ikke står på fakturaen: transport, eventuelle overnatninger og ikke mindst din tid.

Den billigste uddannelse er ikke nødvendigvis det bedste valg. Den dyreste er det heller ikke.

Spørgsmålet er:

Hvad får jeg fagligt, praktisk og uddannelsesmæssigt for den tid, de penge og det engagement, jeg investerer?

Før du vælger

Når du har fundet nogle psykoterapeutuddannelser, der ser interessante ud, så gå bag om hjemmesidernes overskrifter.

Læs studieplanen. Undersøg underviserne. Se på deres kliniske og faglige baggrund. Undersøg undervisningsformen og supervisionen. Kontrollér eventuelle eksterne godkendelser. Læs noget af det, underviserne har skrevet eller udviklet. Og deltag gerne i et informationsmøde, en fagdag eller et kortere kursus, hvis det er muligt.

Til sidst kan du stille dig selv tre enkle spørgsmål:

Hvad vil jeg gerne lære?
Hvem vil jeg gerne lære det af?
Hvilken fagperson vil jeg gerne være om fire år?

Den bedste psykoterapeutuddannelse for dig handler derfor ikke nødvendigvis om at finde den uddannelse, der lover mest.

Det handler om at finde det sted, hvor faglig retning, undervisere, forskning, praksis, supervision, læringsmiljø og fleksibilitet tilsammen giver dig de bedste betingelser for at udvikle dig til den psykoterapeut, du gerne vil være.

Vil du læse mere?

Her finder du flere guides, der kan hjælpe dig med at vælge det kursus eller den uddannelse, der passer bedst til dig:

NEOKOGNITIVT INSTITUT

PSYKOLOGISK CENTER FOR METAKOGNITIV TERAPI