Hvordan vælger jeg den bedste metakognitive psykoterapeutuddannelse?
En guide til, hvordan du vælger den bedste psykoterapeutuddannelse for dig
At vælge en psykoterapeutuddannelse er en stor beslutning. Uddannelsen strækker sig over flere år og kommer ikke alene til at præge, hvilke terapeutiske metoder du lærer, men også din faglige forståelse, din måde at møde mennesker på og den psykoterapeut, du med tiden udvikler dig til at blive.
Hvis du specifikt leder efter en metakognitiv psykoterapeutuddannelse eller en psykoterapeutuddannelse med metakognitiv terapi (MCT), kan uddannelserne ved første øjekast ligne hinanden. Men der kan være betydelige forskelle på det faglige indhold, hvor central metakognitiv terapi faktisk er, hvem du bliver undervist af, hvordan undervisningen foregår, hvor meget du træner og modtager supervision, og hvilken faglig forståelse uddannelsen forsøger at udvikle.
Derfor er spørgsmålet måske ikke kun:
- Hvilken psykoterapeutuddannelse er bedst?
Men i lige så høj grad:
- Hvilken psykoterapeutuddannelse er bedst for mig, og hvilken fagperson ønsker jeg at være, når uddannelsen er afsluttet?
Her er nogle af de forhold, det kan være værd at undersøge, før du vælger.
1. Hvilken rolle spiller metakognitiv terapi i uddannelsen?
At en psykoterapeutuddannelse beskriver sig som metakognitiv eller skriver, at metakognitiv terapi indgår i uddannelsen, fortæller ikke nødvendigvis, hvilken rolle MCT faktisk spiller.
Metakognitiv terapi kan være ét blandt flere terapeutiske perspektiver. Den kan være koncentreret i enkelte undervisningsmoduler. Eller den kan udgøre et gennemgående fagligt fundament, som deltagerne arbejder med systematisk over længere tid.
Undersøg derfor ikke kun, hvor meget MCT der står på programmet, men hvad du faktisk lærer.
Arbejder du med den metakognitive teori og forståelsen bag metoden? Lærer du caseformulering, terapeutiske strategier og konkrete metoder? Får du mulighed for at træne dem? Modtager du supervision? Og vender du tilbage til den metakognitive forståelse gennem uddannelsen, så din faglighed gradvist kan udvikle sig?
Det afgørende er ikke alene antallet af timer.
Det afgørende er også, hvad du lærer at kunne med dem.
2. Lærer du metoder, eller lærer du også at tænke om metoderne?
På en psykoterapeutuddannelse møder du teorier, modeller, metoder og terapeutiske redskaber. Men en længere uddannelse kan også have et andet mål: at udvikle din evne til at forholde dig fagligt til det, du lærer.
Man kan kalde det en form for metatænkning.
Det betyder, at du ikke alene lærer, hvad en bestemt terapeutisk retning siger, eller hvordan en metode anvendes. Du lærer også at træde et skridt tilbage og undersøge den.
Hvilke antagelser bygger den på? Hvad ved vi fra forskningen? Hvad er teori, og hvad er empiriske fund? Hvilke styrker og begrænsninger har tilgangen? Hvornår er den relevant? Hvornår er den måske ikke? Og hvordan forholder den sig til andre psykologiske og terapeutiske perspektiver?
Det gælder også den terapeutiske hovedretning, som uddannelsen selv bygger på.
At være grundigt uddannet i en metode behøver ikke betyde, at man bliver mindre kritisk over for den. Det kan betyde det modsatte.
Jo bedre du forstår en metode, desto bedre mulighed har du for at vurdere, hvad den kan, hvad den ikke kan, og hvordan den anvendes fagligt forsvarligt i mødet med det enkelte menneske. På en flerårig psykoterapeutuddannelse kan det derfor være værd at undersøge, om du primært forventes at lære og anvende de metoder, du præsenteres for, eller om uddannelsen også træner dig i at tænke med dem, tænke om dem og forholde dig selvstændigt til dem.
3. Ønsker du bredde, fordybelse eller begge dele?
Psykoterapeutuddannelser kan være bygget meget forskelligt op. Nogle præsenterer flere terapeutiske retninger side om side. Andre har en tydelig hovedretning og inddrager viden og perspektiver fra andre områder, når det er fagligt relevant.
Bredde og dybde er ikke nødvendigvis modsætninger.Det afgørende er snarere, hvordan uddannelsen arbejder med dem. Ønsker du primært introduktion til mange forskellige terapeutiske tilgange? Ønsker du større specialisering og fordybelse i metakognitiv terapi? Eller søger du en uddannelse med et tydeligt fagligt fundament, hvor andre relevante psykologiske perspektiver og nyere forskning samtidig kan inddrages?
Se derfor ikke kun på, hvor mange metoder der står på uddannelsens hjemmeside.
Undersøg hvor grundigt du faktisk kommer til at arbejde med dem, og hvordan de hænger fagligt sammen.
4. Hvem skal faktisk uddanne dig?
På en flerårig psykoterapeutuddannelse vælger du ikke kun et pensum. Du vælger også de mennesker, du skal lære af gennem flere år.
Undersøg derfor undervisernes samlede faglige profil.
Hvilken grunduddannelse har de? Hvilken psykoterapeutisk og psykologisk efteruddannelse og specialisering har de? Hvor mange års relevant erfaring har de? Har de omfattende klinisk erfaring? Arbejder de fortsat med klienter eller patienter? Har de erfaring med undervisning og supervision?
En titel eller certificering kan fortælle noget. Men den samlede faglige profil hos dem, der skal uddanne dig, kan fortælle betydeligt mere.
På en lang uddannelse kan det også være relevant at undersøge, om de forskellige fagområder undervises af mennesker med reel faglig kompetence og erfaring inden for netop de områder, de underviser i.
5. Kan underviseren formidle det, vedkommende ved?
Faglig viden og formidlingsevne er ikke nødvendigvis det samme.
På en uddannelse skal kompleks teori ikke alene være korrekt. Den skal også kunne forstås, undersøges, diskuteres og omsættes til praksis.
En erfaren underviser kan eksempelvis gøre abstrakte teorier forståelige gennem modeller, metaforer, illustrationer, cases, demonstrationer og øvelser uden at gøre teorien simplere, end den er.
Undersøg derfor også selve undervisningen.
Har underviseren mange års erfaring med at uddanne andre? Er undervisningen primært forelæsningsbaseret, eller bliver du aktivt inddraget? Kan underviseren skabe forbindelse mellem forskning, teori og det, der faktisk sker i terapirummet? Er der mulighed for spørgsmål og faglig diskussion? Og bliver komplekst stof formidlet på en måde, der hjælper dig til selv at kunne arbejde videre med det?
Hvis det er muligt, kan du også undersøge artikler, videoer, bøger, undervisningsmateriale eller anden faglig formidling fra underviseren, inden du vælger.
Du vælger ikke kun, hvad du vil lære. Du vælger også, hvem du vil lære det af, og hvordan du ønsker at lære.
6. Formidler underviseren eksisterende viden, eller har vedkommende også selv bidraget til fagområdet?
Et CV fortæller ikke nødvendigvis hele historien om en undervisers faglige arbejde.
Du kan også undersøge, om underviseren gennem årene selv har bidraget til sit fagområde.
Det kan eksempelvis være gennem fagbøger, behandlingsmanualer, artikler, arbejdsark, undervisningsmaterialer, modeller, koncepter, forskning eller udvikling af praksisnære faglige redskaber.
Det er ikke et krav for at være en god underviser.
Men på en flerårig uddannelse kan det være relevant at overveje, om du ønsker at lære af nogen, der primært underviser i et eksisterende fagområde, eller af nogen, der også gennem mange års arbejde har været med til at formidle, omsætte og udvikle det.
Det kan fortælle noget om faglig fordybelse, selvstændighed, kreativitet og evnen til at bygge bro mellem teori og praksis.
7. Hvilken rolle spiller forskning og teori?
En psykoterapeutuddannelse bør give mulighed for at forstå det faglige grundlag for de metoder og teorier, du møder.
Hvis uddannelsen har en tydelig metakognitiv profil, kan du derfor undersøge, hvordan den arbejder med det teoretiske og empiriske grundlag for metakognitiv terapi (MCT).
Lærer du primært resultater og konklusioner?
Eller lærer du også at undersøge forskningen med faglig nysgerrighed og kritisk sans?
Det kan blandt andet handle om at kunne skelne mellem teori, forskningsresultater, klinisk erfaring og fortolkning og om at forstå både hvad vi ved, hvor sikkert vi ved det, og hvad vi endnu ikke ved.
Forskning behøver med andre ord ikke kun bruges til at dokumentere en metode. Den kan også være med til at udvikle din evne til selv at stille faglige spørgsmål.
8. Er der plads til andre relevante psykologiske perspektiver?
En tydelig metakognitiv profil behøver ikke betyde, at resten af psykologien forsvinder.
Tværtimod kan det på en længere psykoterapeutuddannelse være relevant at forstå MCT i en større psykologisk og terapeutisk sammenhæng.
Inddrages anden relevant psykologisk viden og nyere forskning, når det bidrager til forståelsen? Møder du andre perspektiver på mennesker, trivsel, psykiske problemer og forandring? Og lærer du samtidig at skelne mellem forskellige teorier frem for blot at blande dem sammen?
Målet behøver ikke være at lære lidt af alt.
Det kan også være at udvikle et tydeligt fagligt ståsted uden at miste udsynet til resten af feltet.
9. Hvor meget lærer du ved faktisk selv at arbejde med stoffet?
Timetal er relevante, men de fortæller ikke hele historien.
To uddannelser med nogenlunde samme samlede antal timer kan bruge timerne meget forskelligt.
Undersøg derfor, hvor meget uddannelsen indeholder af undervisning, demonstrationer, øvelser, casearbejde, terapeutisk færdighedstræning, refleksion, feedback og supervision.
Får du selv mulighed for at afprøve det, du lærer? Arbejder du med realistiske problemstillinger? Får du feedback på din måde at anvende metoderne på? Og bliver teori og praksis løbende forbundet?
Spørg derfor ikke alene:
- Hvor mange timer får jeg?
Spørg også:
- Hvad kommer jeg faktisk til at bruge timerne på?
10. Hvordan foregår supervisionen?
Supervision kan være en central del af udviklingen fra at kende en terapeutisk metode til faktisk at kunne anvende den.
Undersøg derfor ikke alene, om der er supervision, men også hvordan den foregår.
Hvem superviserer? Hvilken faglig og klinisk baggrund har supervisor? Er supervisionen tæt forbundet med den terapeutiske retning, du er ved at uddanne dig i? Arbejdes der med konkrete cases og terapeutiske valg? Er der mulighed for at undersøge både det, der lykkes, og det, der er vanskeligt?
God supervision handler ikke nødvendigvis om at få at vide, hvad man skulle have gjort.
Den kan også være et rum, hvor du gradvist lærer at undersøge din egen praksis, begrunde dine valg og blive mere fagligt selvstændig.
11. Hvad bliver du uddannet og certificeret i undervejs?
En fireårig psykoterapeutuddannelse behøver ikke kun vurderes ud fra det endelige eksamensbevis.
Får du dokumentation efter gennemførte uddannelsesår? Opnår du konkrete kompetencer eller certificeringer undervejs? Er der eksamener? Hvilke krav skal du opfylde for at gå videre? Og hvad har du dokumentation for, hvis du efter et eller flere år ønsker at holde pause?
Det kan også være relevant at undersøge mulighederne for merit, hvis du allerede har en relevant uddannelsesmæssig eller terapeutisk baggrund.
På den måde kan du vurdere uddannelsen som et samlet fireårigt forløb, men også forstå værdien og progressionen i de enkelte uddannelsesår.
12. Hvad betyder det, at en psykoterapeutuddannelse er godkendt?
Hvis en uddannelse beskrives som godkendt, certificeret eller anerkendt, er det relevant at undersøge, hvem der står bag betegnelsen, og hvad den konkret indebærer.
En ekstern godkendelse kan være et vigtigt kvalitetskriterium, men den fortæller ikke alene, hvilken psykoterapeutuddannelse der passer bedst til dig.
Uddannelser, der opfylder formelle krav, kan fortsat være meget forskellige med hensyn til faglig retning, undervisere, formidling, læringsmiljø, supervision, fleksibilitet og den måde, uddannelsen gennemføres på.
Hvis en uddannelsesudbyder henviser til en ekstern godkendelse, bør du kunne kontrollere den hos den organisation, der står bag.
Se derfor godkendelse som ét af flere relevante kriterier i dit samlede valg.
13. Hvilket fagligt miljø bliver du en del af?
Fire år er lang tid.
Du vælger derfor ikke kun et pensum og nogle undervisningsdage. Du vælger også et fagligt miljø, som kan få betydning for din udvikling.
Er der plads til spørgsmål og faglig uenighed? Kan teorier diskuteres? Er undervisningen præget af nysgerrighed? Må du udfordre det, du lærer? Bliver argumenter undersøgt frem for blot præsenteret som sandheder?
Og er ambitionen, at du med tiden bliver mere fagligt selvstændig?
Der kan være forskel på et læringsmiljø, hvor målet primært er at kunne reproducere det lærte, og et miljø, hvor du gradvist udvikler din egen kvalificerede faglige dømmekraft.
Over flere år kan det faglige miljø vise sig at være mindst lige så betydningsfuldt som selve undervisningsplanen.
14. Fysisk undervisning, LIVE online eller begge dele?
Geografi kan fylde meget, når man vælger en fireårig psykoterapeutuddannelse.
Men det kan være værd at vende spørgsmålet om:
Skal jeg først finde den nærmeste psykoterapeutuddannelse og vælge blandt dem, eller skal jeg først finde den uddannelse, der fagligt passer bedst til mig, og derefter undersøge, hvordan deltagelsen praktisk kan lade sig gøre?
For nogle er fysisk fremmøde vigtigt. For andre kan LIVE online undervisning gøre det muligt at vælge en uddannelse uafhængigt af lang transport eller bopæl.
Hvis en uddannelse tilbyder både fysisk og LIVE online deltagelse, så undersøg også, hvad fleksibiliteten konkret betyder.
Skal du vælge undervisningsform for hele uddannelsen på forhånd? Eller kan du kombinere fysisk fremmøde og LIVE online undervisning undervejs? Kan onlinedeltagere stille spørgsmål, deltage aktivt i øvelser og modtage supervision på lige fod med de øvrige deltagere?
På en uddannelse, der strækker sig over flere år, kan fleksibilitet vise sig at være langt mere værdifuld, end den ser ud på tilmeldingsdagen.
15. Hvad får du samlet set for din investering?
En flerårig psykoterapeutuddannelse er både en økonomisk, tidsmæssig og faglig investering.
Sammenlign derfor ikke alene års- eller modulprisen.
Se på det samlede timetal, undervisningens indhold og niveau, praktisk træning, supervision, materialer, undervisernes faglige profil, eksamener og dokumentation undervejs, fleksibilitet og den samlede faglige progression.
Undersøg også, om der kommer udgifter ud over den annoncerede pris.
Den billigste uddannelse er ikke nødvendigvis det bedste køb. Omvendt er den dyreste uddannelse heller ikke nødvendigvis den bedste.
Et mere interessant spørgsmål er:
-
Hvad får jeg samlet set fagligt og uddannelsesmæssigt for den tid, det engagement og de penge, jeg investerer?
Spørg dig selv, før du vælger psykoterapeutuddannelse
Når du sammenligner metakognitive psykoterapeutuddannelser, kan du blandt andet stille disse spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller metakognitiv terapi reelt gennem uddannelsen?
- Lærer jeg kun metoder og teknikker, eller udvikler jeg også evnen til at tænke med, om og kritisk i forhold til dem?
- Får jeg både faglig fordybelse og relevante perspektiver fra den øvrige psykologi?
- Hvem skal undervise mig, og hvilken samlet faglig, klinisk og uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende?
- Har underviserne omfattende erfaring med både undervisning og supervision?
- Hvordan er undervisernes formidlingsevne, og hvordan omsættes kompleks teori til forståelig og anvendelig praksis?
- Har underviserne selv bidraget til deres fagområder gennem bøger, manualer, artikler, modeller, materialer, koncepter, forskning eller faglig udvikling?
- Hvordan arbejder uddannelsen med forskning, teori og kritisk faglig refleksion?
- Hvor meget praktisk træning, feedback og supervision får jeg?
- Hvordan udvikles min faglige selvstændighed gennem uddannelsen?
- Hvilke kompetencer, eksamener, diplomer eller certificeringer opnår jeg undervejs?
- Er uddannelsen eksternt godkendt, hvem står bag godkendelsen, og hvad betyder den konkret?
- Hvilket fagligt og menneskeligt læringsmiljø bliver jeg en del af?
- Kan jeg deltage fysisk, LIVE online eller fleksibelt kombinere de to former?
- Hvad får jeg samlet set for min tid, mit engagement og mine penge?
Så hvad er den bedste metakognitive psykoterapeutuddannelse for dig?
Der findes ikke nødvendigvis én metakognitiv psykoterapeutuddannelse, der er den bedste for alle.
Det afhænger blandt andet af din faglige baggrund, hvad du allerede kan, hvor meget du ønsker at fordybe dig i metakognitiv terapi, hvordan du lærer bedst, og ikke mindst hvilken psykoterapeut og fagperson du ønsker at udvikle dig til at blive.
Derfor kan det være værd at se længere end uddannelsens navn, geografi, pris og markedsføring.
Se på det faktiske indhold. Undersøg, hvem der skal undervise og supervisere dig, og hvad deres samlede faglige profil er. Se på deres kliniske erfaring, undervisningserfaring og formidlingsevne. Undersøg, om de selv har bidraget til fagområdet. Se på forskning og teori, praktisk træning og supervision, læringsmiljøet, fleksibiliteten og den faglige udvikling gennem hele uddannelsen.
Og spørg til sidst dig selv:
- Ønsker jeg først og fremmest en uddannelse, hvor jeg lærer en række terapeutiske metoder og teknikker?
- Eller ønsker jeg også at udvikle en så solid faglig forståelse, at jeg kan tænke med metoderne, tænke om dem, forholde mig kritisk til dem og træffe selvstændige terapeutiske valg i praksis?
En psykoterapeutuddannelse handler i sidste ende ikke kun om, hvad der står på skemaet.
Den handler også om, hvordan du lærer at tænke, hvem du lærer af, og hvilken fagperson du er på vej til at blive.
Vil du læse mere?
Her finder du flere guides, der kan hjælpe dig med at vælge det kursus eller den uddannelse, der passer bedst til dig:
