Datoer og program for fortsættermodulet (med start den 21. januar 2026)

 

Vi tilbyder en fleksibel uddannelse med både fysisk fremmøde og online undervisning. Det er muligt at gennemføre uddannelsen udelukkende online efter nærmere aftale.

Metakognitiv terapi uddannelse bedste mct linda burlan sørensen cektos psykoterapeut certificeret godkendt neokog itiv seminarere

Undervisningsdage ved fysisk fremmøde: 9.00–15.30 (samt 9.00–15.00 ved gruppesupervision og feedback på egen stil).
Undervisningsdage ved online undervisning: 8.30–14.30
Frokostpause ved fysisk undervisning: 45 minutter.
Frokostpause ved online undervisning: 30 minutter.

NYHED! Dette år på uddannelsen byder på en integreret ekstra certificering som Metakognitiv forebyggelses- & trivselsvejleder.

Vedr. litteratur: Vi anbefaler, at I i første omgang deltager til undervisningen og koncentrerer jer om denne. Efter hvert modul/emne vil I få en liste over anvendt litteratur samt konkrete anbefalinger fra underviseren ift. viderelæsning.


Motivation og forandringsprocesser Vi undersøger, hvordan mennesker motiveres til forandring, og hvordan modstand opstår og kan håndteres. Undervisningen inddrager bl.a. Prochaska & DiClementes model over forandringens stadier og Ryan & Deci’s selvbestemmelsesteori (SDT). Disse teorier giver indsigt i forandringsparathed og motivation. Forståelsen styrker terapeutens timing og evne til at møde klienten dér, hvor vedkommende er i sin proces. Det understøtter klientens ejerskab og forandringsvilje – i overensstemmelse med den metakognitive metode. 21+22. januar ONLINE (8.30-14.30) (LBS, KES eller BIT)

Gruppesupervision og feedback på egen stil. I dag aftaler vi også de studerendes oplæg til næste gang (herunder instrukser mm). Snak om jeres eksamensopgave. 23. januar ONLINE (8.30-14.30) (LBS, KES eller BIT)

De studerende oplæg 1 2. marts  FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller  KES)

De studerende oplæg 2 (Hvis resterende tid, træner vi i grupper og i plenum evt. “Psycho cookies”) 3. marts  FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller  KES)

Gruppesupervision og feedbak på egen stil 4. marts  FYSISK FREMMØDE (9-15.00) (LBS, BIT eller  KES)

Dagen omfatter 2 emner: 9-12: Om selvmordstruede personer og vurdering af selvmordsrisiko 12.45-15.30: terapeutens/fagpersonens egne problematikker (både akutte og mere vedvarende) og klientarbejdet. 13. april FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller KES)

Hvordan kan det metakognitive tankesæt implementeres i forskellige sammenhænge – fra terapi til pædagogiske miljøer og virksomheder. 14. april FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller KES)

Gruppesupervision 15. april FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller KES)

Forståelse af de forskellige psykologiske retninger: Kognitiv terapi, metakognitiv terapi, Choice Theory and Reality Therapy samt ACT. Vi kigger på de grundlæggende principper bag disse psykologiske skoler og herunder forskelle og ligheder mellem retningerne og diskuterer deres praktiske anvendelser i terapeutisk praksis. Fokus vil være på, hvordan elementer fra de forskellige tilgange kan bruges i samspil for at understøtte klientens proces, afhængig af situation og behov. 18. maj ONLINE (8.30-14.30) (LBS, KES eller BIT)

Sorg og eksistentielle temaer i terapien Hvordan møder vi klienter i sorg, krise og eksistentielle overgange? Vi diskuterer forskellen mellem kompliceret og naturlig sorg, ser på forskellige sorgmodeller og undersøger, hvordan terapeuten kan være til støtte uden at “behandle” sorgen væk. 19. maj ONLINE (8.30-14.30) (LBS)

Gruppesupervision og  feedback på egen stil 20. maj ONLINE (8.30-14.30) (LBS, KES eller BIT)

Positiv psykologi og ressourcestyring Vi undersøger, hvordan positiv psykologi og ressourcestyring kan integreres i terapien. Fokus er på at hjælpe klienten med at identificere og styrke deres egne ressourcer og livsglæde, fremfor at kun fokusere på problemområder. 22. juni FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller KES – evt. sammen med Knud Romer)

Repetition og psyko-cookies: Styrkelse af læring gennem refleksion, supervision og afslutning 23. juni FYSISK FREMMØDE (9-15.30) (LBS, BIT eller KES)


Certificeringsmodul som metakognitiv forebyggelses- & trivselsvejleder

Datoer: 24. + 25. august samt 28. + 29. september (Fysisk fremmede; alle dage kl. 9.00–15.30)

OBS.! dag 3 (28. september) arbejder grupperne selvstændigt i deres individuelle grupper – der er derfor ikke fremmøde på instituttet denne dag. På dag 4 (29. september) mødes vi igen på Neokognitivt Institut til fremlæggelser, feedback og certificering.

OBS.! Husk venligst supervision både den 26. august samt den 30. september (Fysisk fremmede; begge dage kl. 9.00–15.00)

Dag 1 + 2 (24. + 25. august): Undervisning

De første to dage introduceres du til den grundlæggende forståelse af forebyggelse og trivsel i et metakognitivt perspektiv. Vi ser på, hvordan trivsel kan defineres og forstås forskelligt i forskellige kontekster – fx i skoler, kommuner, organisationer og privat praksis – og hvordan den metakognitive metode kan konkretisere og målrette arbejdet med mental sundhed.

Du får indsigt i centrale metakognitive forebyggelsesmodeller, som viser, hvordan tankeprocesser og opmærksomhedsmønstre kan styrke eller svække trivsel. Derudover arbejder vi med trivselsmodeller, der giver et overblik over faktorer, som fremmer balance, robusthed og livsmestring.

Undervisningen veksler mellem teori, dialog og praktiske øvelser, hvor du lærer at omsætte metakognition til forebyggende praksis. Vi diskuterer forskellige syn på forebyggelse og udforsker, hvordan den metakognitive tilgang kan supplere eksisterende pædagogiske, psykologiske og organisatoriske tiltag.

Undervejs dannes der grupper efter interesse og ønske.

Dag 3 (28. september): Selvstændigt gruppearbejde

Denne dag arbejder I selvstændigt i jeres grupper uden fremmøde på instituttet. Grupperne vælger selv rammerne for arbejdet, men der forventes fokus på at:

  • Udvikle et oplæg eller en casepræsentation, hvor den metakognitive tilgang kobles til forebyggelse og trivsel.

  • Udforske, hvordan de gennemgåede modeller kan anvendes i en selvvalgt kontekst (fx skole, kommune, arbejdsplads eller privat praksis).

  • Denne dag giver plads til at afprøve og tilpasse metoden i forhold til jeres egen praksis og interesser.

Dag 4 (29. september): Fremlæggelse, feedback og certificering

På den sidste dag mødes vi på Neokognitivt Institut. Her fremlægger grupperne deres oplæg og erfaringer fra arbejdet på dag 3. Hver præsentation følges op af faglig sparring og feedback fra underviser og de øvrige deltagere.

Dagen afsluttes med en fælles refleksion over, hvordan den metakognitive tilgang kan styrke forebyggelse og trivsel i forskellige sammenhænge. Efter evaluering og feedback modtager alle deltagere deres officielle certificering som metakognitiv forebyggelses- & trivselsvejleder.


3-dages fælles modul (vi lærer og træner sammen med et andet hold)

2.+ 3.+ 4. november (LBS plus gæster/FYSISK FREMMØDE) 9-15.30 (dag 1 + dag 2) samt 9-15 (dag 3)

Dette 3-dages modul, kaldet “Power-Meta”, fokuserer på tre hovedelementer: at få ny viden, reflektere over både ny og eksisterende viden, samt møde andre metakognitive studerende for at udveksle erfaringer og skabe et stærkere netværk.
Der vil være inspirationsudveksling, fagdiskussioner i grupper og plenum, oplæg og andre spændende aktiviteter.

  • DAG 1: Kunstig intelligens, teknologi og metakognition
    • Hvilken rolle spiller metakognitiv bevidsthed i en tid med kunstig intelligens, digital distraktion og konstant informationsstrøm? Denne dag handler om, hvordan terapeuter og fagpersoner kan støtte mennesker i at bevare mental fleksibilitet og kritisk refleksion i et digitaliseret samfund. Vi ser på unikke cases og diskuterer fremtidens udfordringer og muligheder, når teknologi og psykologiske processer smelter sammen. (LBS/gæsteunderviser) 2. november FYSISK FREMMØDE (9-15.30)
  • DAG 2: Relationer i et metakognitivt perspektiv
    • Relationer spiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af metakognitive antagelser. På denne dag arbejder vi med, hvordan metakognitive teknikker kan styrke relationel resiliens – i par, familier, arbejdsfællesskaber og grupper. Vi undersøger, hvordan misforståelser, konflikter og følelsesudbrud kan forstås og håndteres gennem fokus på CAS, opmærksomhedstræning og metarefleksion.
    • Cases, rollespil og refleksionsøvelser, hvor vi træner at stille de rette spørgsmål og åbne nye perspektiver i relationer. (LBS/gæsteunderviser) 3. november FYSISK FREMMØDE (9-15.30)
  • DAG 3: Gruppesupervision og erfaringsudveksling: Denne dag er dedikeret til faglig sparring, refleksion og netværksopbygning. Deltagerne arbejder med egne cases, giver og modtager supervision i grupper og får mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af holdene. Fokus er på at styrke både faglighed og netværk gennem fælles læring og inspiration. (LBS/gæsteunderviser) 4. november FYSISK FREMMØDE (9-15)

Metakognition og identitet – selvfortællinger og psykologisk fleksibilitet Identitet, selvforståelse og de historier, vi fortæller om os selv, er centrale i terapi og pædagogik. At koble det til metakognition giver et moderne, anvendeligt tema. (LBS/gæsteunderviser) 14. december FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Fra teori til praksis: metakognition og identitet De studerende arbejder i grupper med cases og udvikler små oplæg, hvor de bringer årets viden i spil. Fokus er på at omsætte teori til praksis, dele erfaringer og træne, hvordan metakognition kan anvendes aktivt i arbejdet med identitet, selvfortællinger og psykologisk fleksibilitet.15. december FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og afslutning Vi starter dagen med supervision som vanligt frem til kl. 12.00. Derefter byder vi på en festlig frokost med det hele på Neokognitivt Institut. 16. december FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

Tak for jeres engagement og det gode selskab gennem året!


Skriftlig eksamen: 5-10 sider ved individuel besvarelse; 10-15 side ved pararbejde og max 25 sider ved gruppebesvarelse. Emne efter eget valg – dette skal dog godkendes af Linda Burlan Sørensen senest den 14. april 2026 – meget gerne før. Flere oplysninger ved uddannelsesstart. Opgavebesvarelsen skal sendes til linda@neokognitiv.dk den 8. januar 2027 inden kl. 11. Opgaven bedes venligst sendes TIDLIGST den 8. august 2027 (opgaver modtages ikke før dette tidspunkt). Eksamensresultat/feedback modtages ca. midt/slut marts 2027 (hvis muligt før).

VIGTIGT: Opgaven skal sendes i et samlet dokument/ én fil (hvilket betyder, at fx: forside, opgavebesvarelse, litteraturliste, bilag osv. skal samles i ét dokument – og ikke sendes som flere adskilte filer).

Studiegruppe: 21 lektioner


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris49.950 kr. (Prisen er for selve uddannelsen – uanset om denne foregår fysisk, online eller som en kombination heraf). Efter aftale kan prisen inddeles i max 2 rater. Den første rate skal indbetales før uddannelsesstart og den anden ca. 3-4 måneder efter uddannelsesopstart. Pris pr. rate inkl. administrationsgebyr: 25.475 kr.). Der tillægges ikke moms. Ved kursusdage på Neokognitivt institut sørger vi selvfølgelig for forplejning. Vi gør vores bedste for at sørge for en varieret menu, men vi påtager os ikke ansvaret for allergier eller særlige madpræferencer.

Sted:

Når oplyst som fysisk fremmøde: Mødes vi på Neokognitivt Institut.

Når oplyst virtuelt: Mødes vi via Zoom(Husk venligst at downloade programmet samt oprette en gratis profil. Det er dejligt nemt. Flere praktiske oplysninger får du tilsendt efter din tilmelding til kurset.)

Tilmelding: Via hjemmesiden: Klik her. VIGTIGT: Ved tilmelding bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret alle Instituttets regler som beskrevet her. Uddannelsesbyret skal være betalt inden uddannelsesstart (som anvist i tilsendt faktura).

Ansøgningsfrist: 14 dage før uddannelsesstart (såfremt der stadig er ledige pladser tilbage)

Afbudsregler og fravær: Tilmeldingen bliver bindende 14 dage før uddannelsesstart (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris. Fra dette tidspunkt sker der heller ingen refusion af prisen – hverken for hele eller dele af uddannelsen. Uddannelsen – eller dele af uddannelsen – kan ikke byttes til andre kurser, uddannelser eller kursusdage. Dette gælder også ifm. fx sygdom eller andre uforudsigelige hændelser – uanset hvad disse måde være. Du har dog ret til 10 pc. fravær for at kunne opnå et uddannelsesbevis.

Undervisningsmateriale mm.: Slides og evt. andet undervisningsmateriale sendes til jer via mail få dage før undervisningen (dvs. udleveres ikke i papirform), og vi ud fra pædagogiske betragtninger helst ser, at I ikke forbereder jeg før selve dagen (det må I dog gerne, men det er bestemt ikke noget, som vi lægger op til) – men hellere fordybe jer i stoffet efterfølgende. Husk venligst, at selve undervisningen ikke må optages, og at undervisningsmaterialet ikke må offentliggøres eller videresendes til anden part, og der må ikke tages billeder uden tilladelse. De oplysninger om andre personer, som I måtte komme i besiddelse af, er fortrolige.

Finansieringsmuligheder: Hvis du er kommunalt ansat kan du ansøge den kommunale kompentencefond om op til 25.000 kr. årligt til dækning af uddannelsesprisen. Det skal du snakke med din arbejdsplads om. Hvis du selv skal betale for uddannelsen, kan du via en bruttolønsordning med din arbejdsgiver, spare en del penge, således at din arbejdsplads betaler som udgangspunkt for uddannelsen, og du derefter afbetaler hver måned med en del af din løn (før skat). Snak med din arbejdsplads om mulighederne.

Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure. Hvis ekstraordinære omstændigheder forhindrer os i at gennemføre den planlagte undervisning (eksempelvis men ikke begrænset til: sygdom, vejrforhold m.fl.), forbeholder vi os retten til at udskyde undervisningen/aftalen til et senere tidspunkt eller levere ydelsen i en anden form fx virtuelt. Kursusbeløbet for de pågældende kursusdage vil ikke blive refunderet.

Følg os på Facebook

Metakognitv uddannelse bedste psykoterapeut neokognitivt institut linda burlan sørensen cektos seminarer