At vælge den rette psykolog: Forstå forskellene i terapimetoder
Det er umådeligt vigtigt at forstå, at det at gå i psykologisk behandling/terapi kan betyde mange forskellige ting! Erfaringsmæssigt er det desværre sådan, at alt for mange personer, der ønsker at få hjælp i forbindelse med diverse former for psykisk mistrivsel eller problemer, ikke helt ved, at man ikke bare “går i psykologbehandling” – for dette område dækker en bred vifte af psykologiske skoler og metoder.
Således skal man som minimum have en bevidsthed om, at der findes mange forskellige psykologer, der har specialiseret sig i forskellige metoder afhængigt af den psykologiske retning, de er uddannet i. Det er ikke nok at finde en ekspert i angstlidelser eller depressive tilstande – for det kan man som psykolog være, samtidig med at man arbejder med eksempelvis angst, depression eller stress fra forskellige retninger, således at forløb og -udkom kan se meget forskelligt ud alt afhængig af retningen.
Derfor vil jeg i følgende tekst meget kort opridse nogle få af de mange psykologiske retninger, der findes, med en kort beskrivelse af den bærende metode. Teksten er ikke fuldstændig, men den kan formentlig bruges til en øget bevidsthed om, at alle psykologer opererer inden for specifikke metoder, og at man er nødt til at undersøge, om den valgte psykologs metode er noget, man selv finder relevant eller passende i forhold til målet med behandlingen. Hvis du er i tvivl, så spørg psykologen, hvilken metode/psykologisk retning vedkommende arbejder ud fra, og om der eventuelt er en kort tekst, som du kan læse om metoden inden opstart.
Metakognitiv terapi (MCT)
Metakognitiv terapi fokuserer på at ændre måden, man tænker om sine tanker. MCT arbejder med at reducere vedvarende og uhensigtsmæssige metakognitive processer, såsom grublen og bekymring, som kan føre til psykologisk mistrivsel. Målet er at skabe en større bevidsthed om, hvordan tanker og følelser kan påvirke hinanden, og at hjælpe klienten med at udvikle nye måder at forholde sig til sine tanker på.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at ændre både tanker og adfærd. KAT arbejder med at identificere negative eller irrationelle tanker og hjælpe klienten med at ændre disse tanker til mere realistiske og konstruktive. Det er en struktureret og målorienteret tilgang, der også arbejder med konkrete adfærdsmæssige ændringer for at hjælpe klienten med at få bedre kontrol over sine problemer.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
ACT er en terapiform, der bygger på mindfulness og accepterende tilgange. Målet er ikke nødvendigvis at ændre eller eliminere vanskelige tanker og følelser, men at lære at acceptere dem og handle i overensstemmelse med sine værdier, uanset hvilke tanker eller følelser man oplever. ACT understøtter en mere fleksibel og værdibaseret måde at leve på, selv i mødet med udfordringer.
Psykodynamisk terapi
Psykodynamisk terapi fokuserer på at forstå, hvordan tidlige barndomserfaringer og ubevidste processer påvirker den måde, vi tænker og handler på i nutiden. Terapien søger at bringe de ubevidste tankemønstre og følelser frem i lyset, så klienten kan opnå en dybere forståelse af sig selv og skabe ændringer i sine relationer og adfærdsmønstre.
Eklektisk tilgang
En eklektisk tilgang betyder, at psykologen trækker på flere forskellige psykologiske retninger afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte klient og situation. Det er en fleksibel tilgang, hvor psykologen kan bruge forskellige teknikker og metoder, alt efter hvad der er mest relevant for klientens problematik.
Humanistisk terapi
Humanistisk terapi er baseret på en positiv opfattelse af menneskets potentiale og selvforståelse. Det sigter mod at hjælpe klienten med at udvikle en bedre forståelse af sig selv og skabe en mere autentisk og meningsfuld livsretning. Psykologen er ofte empatisk og støttende og arbejder på at skabe et trygt og åbent rum for klientens vækst.
Familieterapi
Familieterapi arbejder med at forstå og forbedre relationerne mellem medlemmerne af en familie. Fokus er på, hvordan familien som system påvirker individernes adfærd og følelser. Terapien kan hjælpe familier med at løse konflikter, forbedre kommunikationen og skabe sundere dynamikker.
Systemisk terapi
Systemisk terapi ser på, hvordan individets problemer kan være et resultat af de systemer, de er en del af, som familie, arbejdsplads eller samfund. Terapien fokuserer på at forstå og ændre de relationer og mønstre, der findes i disse systemer.
Det meget vigtigt at vælge en psykolog, der arbejder med den metode, som passer til ens egne behov og mål for behandlingen. Alle psykologer har deres egen specialisering, og det er værd at overveje, hvilken tilgang der vil være mest gavnlig for den specifikke situation.
Hvis man oplever, at “terapien” ikke virker, er det vigtigt at undersøge, hvilken metode der er blevet anvendt. Det kan være, at den valgte metode ikke er den rette for en selv, og det betyder ikke nødvendigvis, at terapi som helhed ikke fungerer. Der findes mange forskellige psykologiske metoder og retninger, og hvis én metode ikke giver de ønskede resultater, er det muligt, at en anden metode kan være mere passende for den pågældende situation.
Det er helt normalt, at ikke alle terapiformer passer til alle mennesker, da vi alle har forskellige behov og reaktioner på behandling. Hvis du føler, at du ikke opnår de ønskede resultater, kan det være en god idé at drøfte dette med psykologen og spørge ind til, hvilken metode der anvendes, samt om der er andre tilgange, der kunne være relevante for din situation. At vælge den rette metode kan være afgørende for, at terapien bliver effektiv, og derfor er det vigtigt at være åben for at prøve forskellige tilgange.
Det ville helt sikkert spare både tid, penge og frustrationer, hvis man fik udleveret en sådan liste sammen med sin psykologhenvisning. Det ville give en større forståelse af, hvad man kan forvente af behandlingen og hjælpe med at afklare, hvilken terapimetode der kunne være mest passende for ens situation fra starten.
Når man har en bevidsthed om de forskellige metoder og retninger, kan man tage en mere aktiv rolle i valget af psykolog og sikre, at den valgte metode stemmer overens med ens egne behov og mål for behandlingen. Det kunne også skabe et bedre samarbejde mellem psykologen og klienten, da begge parter er mere bevidste om, hvad der skal arbejdes med, og hvordan behandlingen kan skræddersys til den enkelte.
Det ville også kunne minimere følelsen af, at man “prøver sig frem”, da man på forhånd har en idé om, hvad man kan forvente af de forskellige terapiformer, og dermed kan finde en, der er mere målrettet mod ens specifikke udfordringer. At have denne viden fra starten kan også være med til at skabe en mere positiv oplevelse og fremme en mere effektiv behandling.