Datoer og program for fortsættermodulet (med start den 18. januar 2027)

OBS. Dette modul indeholelr en ekstra certificering, nemlig som  Certificeret metakognitiv gruppeleder.

Uddannelsen er tilrettelagt med høj fleksibilitet. Du vælger selv, om du vil deltage fysisk eller online, og du kan skifte fra gang til gang. For nogle er online deltagelse et aktivt valg, for andre er det en praktisk mulighed, hvis afstanden er lang, hverdagen ændrer sig, eller noget uforudset opstår. Du vælger den deltagelsesform, der passer bedst til dig den enkelte undervisningsdag.

Undervisningstider

Når undervisningen ifølge programmet er planlagt som fysisk undervisning, er undervisningstiden kl. 9.00 til 15.30. Gruppesupervision samt supervision og feedback afholdes kl. 9.00 til 15.00. Dette gælder også, hvis du den pågældende dag vælger at deltage online.

Når undervisningen ifølge programmet er planlagt som onlineundervisning for hele holdet, er undervisningstiden kl. 8.30 til 14.30.

Frokostpausen ved fysisk planlagte dage er 45 minutter. Ved planlagte onlineundervisningsdage er frokostpausen 30 minutter.

Vedr. litteratur

Vi anbefaler, at I i første omgang deltager i undervisningen og koncentrerer jer om denne. Efter hvert modul/emne vil I få en liste over anvendt litteratur samt konkrete anbefalinger fra underviseren ift. viderelæsning. Men I behøver ikke sætte jer i stoffet på forhånd. Meget gerne først efterfølgende, nemlig efter deltagelsen i undervisningen.


Datoer og program

Om hukommelse og falske erindringer
Hvordan hukommelse rekonstrueres og kan forvrænges. Vi kigger på bl.a. klassisk forskning fra Elizabeth Loftus.(LBS) 18. januar 2027 (ONLINE) 8.30-14.30

Den sociale hjerne og følelsesmæssig smitte. Hvordan påvirker mennesker ubevidst hinandens følelser, opmærksomhed og stressniveau? Undervisningen bygger bl.a. på forskning om den sociale hjerne og emotionel smitte og ser på, hvordan sociale signaler kan forme mentale processer i relationer, grupper og organisationer. Relevans for terapi og metakognitive processer i samspil mellem mennesker. Inspiration fra Matthew Lieberman. (LBS) 19. januar (ONLINE) 8.30-14.30

Supervision og feedback på egen stil/klinikvejledning samt snak om eksamensopgave. Vi snakker også om jeres oplæg i maj. (LBS) 20. januar 2027 (ONLINE) 8.30-14.30

Traumer – hvad ved vi egentlig i dag? En gennemgang af, hvordan traumer påvirker kognition, følelser og opmærksomhed, samt hvad nyere psykologisk forskning peger på i forhold til behandling og bedring. Gæsteunderviser: Psykolog Anders Sørensen, Ph.d. 8. marts FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Opmærksomhedssystemer i hjernen Introduktion til hjernens opmærksomhedssystemer og deres betydning for perception, emotioner og tankeprocesser. Vi ser på, hvordan rigide opmærksomhedsmønstre kan bidrage til psykisk belastning, og hvordan øget opmærksomhedsfleksibilitet kan understøtte terapeutisk arbejde. Vi kigger bl.a. på fund fra forskning af Michael Posner, Mary K. Rothbart. (LBS)  9. marts FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og feedback på egen stil (klinikvejledning og klinikbehandling) (LBS) 10. marts FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

ADHD, opmærksomhed og medicin – hvad er problemet egentlig? Hvordan forstås ADHD i dag? Er opmærksomhed statisk eller træningsbar? Medicin vs. metakognitiv regulering. Gæsteunderviser: Psykolog Anders Sørensen, Ph.d. 12. april FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Psykologien bag mening og livsretning Hvordan skaber mennesker mening i deres liv, og hvilken rolle spiller værdier, mål og fortællinger om selvet? Vi ser på forskning i mening og psykologisk trivsel. Inspiration fra Viktor Frankl og Michael Steger.  (LBS) 13. april FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og træningsdag: Integration og anvendelse af teoretisk viden med henblik på synergieffekt i praksis. (LBS) 14. april FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

De studerendes oplæg (mulighed for at beskæftige sig med og præsentere for holdet et emne, som I brænder for, er interesserede i at fordybe jer i eller som er en del af jeres eksamensopgave) (LBS eller BIT) 10+11 maj (ONLINE) 8.30-14.30

Supervision og feedbak på egen stil (LBS) 12 maj (ONLINE) 8.30-14.30

Er der en gorilla i dit køkken? Anvendelse af metakognitive principper i hverdagen. Med inspiration fra bogen arbejder vi med, hvordan det metakognitive tankesæt kan formidles enkelt og levende – ikke kun i terapi eller akademiske sammenhænge, men også i undervisning, organisationer og hverdagsliv. Fokus er på metaforer og praktisk formidling, der gør komplekse psykologiske pointer tilgængelige for de fleste. (LBS) 14. juni FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og feedbak på egen stil (LBS) 15. juni FYSISK FREMMØDE (9-15.30)


DAG 1 | Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser
Personlighed og personlighedsforstyrrelser i et moderne perspektiv. Nyere forskning, Big Five, neurovidenskab og centrale teorier om, hvordan personlighed udvikles, forstås og vurdere (LBS, SA eller BIT) 24. august FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

DAG 2 | Personlighedsforstyrrelser i klinisk praksis
Fra forskning til klinisk praksis. Personlighedsproblematikker belyst fra flere perspektiver, herunder metakognitiv teori. Cases, klinisk vurdering og konkrete terapeutiske greb. (LBS, SA eller BIT) 24. august FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og feedbak på egen stil  (LBS) 26. august FYSISK FREMMØDE (9-15.00)


Dag 1+2 på 4-dages modulet: Certificeret metakognitiv gruppeleder /(Anvendelse af den metakognitive metode i gruppesammenhæng); Fælles modul på tværs af hold
Mød andre metakognitive ildsjæle, udveksl erfaringer, få nye perspektiver og udvid dit faglige netværk. 28+29 september (FYSISK FREMMØDE) 9-15.30

Dag 3 på modulet: Certificeret metakognitiv gruppeleder: Grupperne arbejder med de aftalte problemstillinger/opgaveemner (Grupperne mødes selv: fysisk eller via Zoom; grupperne bestemmer selv form for fremmøde og sted.): 30. september (9-15.30)

Dag 4 på modulet: Certificeret metakognitiv gruppeleder: Grupperne præsenterer deres arbejde/slutprodukt i plenum. Max 15 min pr. gruppe (LBS) 26. oktober (FYSISK FREMMØDE) (9-15.30)

Træningsbaseret dag med fokus på både metakognitive gruppeforløb og arbejdet med trivsel på individ-, gruppe- og virksomhedsniveau (LBS eller BIT, ELLA og KES) 27. oktober (FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

Gruppesupervision og feedback på egen stil (LBS eller BIT, ELLA og KES) 28. oktober (FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

Fra teori til praksis: metakognition og identitet De studerende arbejder i grupper med cases og udvikler små oplæg, hvor de bringer årets viden i spil. Fokus er på at omsætte teori til praksis, dele erfaringer og træne, hvordan metakognition kan anvendes aktivt i arbejdet med identitet, selvfortællinger og psykologisk fleksibilitet.13. december FYSISK FREMMØDE (9-15.30)

Supervision og afslutning Vi starter dagen med supervision som vanligt frem til kl. 12.00. Derefter byder vi på en festlig frokost med det hele på Neokognitivt Institut. 14. december FYSISK FREMMØDE (9-15.00)

Arbejde med eksamensopgaven (individuelt) – undervisningsfri men ikke uddannelsesfri. I arbejder selvstændigt med jeres eksamensopgave. Vi mødes ikke på instituttet. 15. december 

Tak for jeres engagement og det gode selskab gennem året!


Skriftlig eksamen: 5-10 sider ved individuel besvarelse; 10-15 side ved pararbejde og max 25 sider ved gruppebesvarelse. Emne efter eget valg – dette skal dog godkendes af Linda Burlan Sørensen senest den 8. september 2027 (gerne før). Flere oplysninger ved uddannelsesstart. Opgavebesvarelsen skal sendes til linda@neokognitiv.dk den 7. januar 2028 inden kl. 12. Opgaven bedes venligst sendes TIDLIGST den 7. januar 2028 (opgaver modtages ikke før dette tidspunkt). Eksamensresultat/feedback modtages ca. midt/slut februar (hvis muligt før).

VIGTIGT: Opgaven skal sendes i et samlet dokument/ én fil (hvilket betyder, at fx: forside, opgavebesvarelse, litteraturliste, bilag osv. skal samles i ét dokument – og ikke sendes som flere adskilte filer).

Studiegruppe: 21 lektioner


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris49.950 kr. (Prisen er for selve uddannelsen – uanset om denne foregår fysisk, online eller som en kombination heraf). Efter aftale kan prisen inddeles i max 2 rater. Den første rate skal indbetales før uddannelsesstart og den anden ca. 3-4 måneder efter uddannelsesopstart. Pris pr. rate inkl. administrationsgebyr: 25.475 kr.). Der tillægges ikke moms. Ved kursusdage på Neokognitivt institut sørger vi selvfølgelig for forplejning. Vi gør vores bedste for at sørge for en varieret menu, men vi påtager os ikke ansvaret for allergier eller særlige madpræferencer.

Sted:

Når oplyst som fysisk fremmøde: Mødes vi på Neokognitivt Institut.

Når oplyst virtuelt: Mødes vi via Zoom(Husk venligst at downloade programmet samt oprette en gratis profil. Det er dejligt nemt. Flere praktiske oplysninger får du tilsendt efter din tilmelding til kurset.)

Tilmelding: Via hjemmesiden: Klik her. VIGTIGT: Ved tilmelding bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret alle Instituttets regler som beskrevet her. Uddannelsesbyret skal være betalt inden uddannelsesstart (som anvist i tilsendt faktura).

Ansøgningsfrist: 14 dage før uddannelsesstart (såfremt der stadig er ledige pladser tilbage)

Afbudsregler og fravær: Tilmeldingen bliver bindende 14 dage før uddannelsesstart (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris. Fra dette tidspunkt sker der heller ingen refusion af prisen – hverken for hele eller dele af uddannelsen. Uddannelsen – eller dele af uddannelsen – kan ikke byttes til andre kurser, uddannelser eller kursusdage. Dette gælder også ifm. fx sygdom eller andre uforudsigelige hændelser – uanset hvad disse måde være. Du har dog ret til 10 pc. fravær for at kunne opnå et uddannelsesbevis.

Undervisningsmateriale mm.: Slides og evt. andet undervisningsmateriale sendes til jer via mail få dage før undervisningen (dvs. udleveres ikke i papirform), og vi ud fra pædagogiske betragtninger helst ser, at I ikke forbereder jeg før selve dagen (det må I dog gerne, men det er bestemt ikke noget, som vi lægger op til) – men hellere fordybe jer i stoffet efterfølgende. Husk venligst, at selve undervisningen ikke må optages, og at undervisningsmaterialet ikke må offentliggøres eller videresendes til anden part, og der må ikke tages billeder uden tilladelse. De oplysninger om andre personer, som I måtte komme i besiddelse af, er fortrolige.

Finansieringsmuligheder: Hvis du er kommunalt ansat kan du ansøge den kommunale kompentencefond om op til 25.000 kr. årligt til dækning af uddannelsesprisen. Det skal du snakke med din arbejdsplads om. Hvis du selv skal betale for uddannelsen, kan du via en bruttolønsordning med din arbejdsgiver, spare en del penge, således at din arbejdsplads betaler som udgangspunkt for uddannelsen, og du derefter afbetaler hver måned med en del af din løn (før skat). Snak med din arbejdsplads om mulighederne.

Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure. Hvis ekstraordinære omstændigheder forhindrer os i at gennemføre den planlagte undervisning (eksempelvis men ikke begrænset til: sygdom, vejrforhold m.fl.), forbeholder vi os retten til at udskyde undervisningen/aftalen til et senere tidspunkt eller levere ydelsen i en anden form fx virtuelt. Kursusbeløbet for de pågældende kursusdage vil ikke blive refunderet.

Følg os på Facebook

bedre metakognitive psykolog mct linda burlan Sørensen