Positiv psykologi

 

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår man det? Dette er centrale spørgsmål, der driver positiv psykologi, som blev stiftet af den amerikanske psykolog Martin Seligman i slutningen af 1990erne. Som retningen antyder, fokuseres der i positiv psykologi primært på mentalt velvære og menneskelig styrker fremfor psykiske problemer og sygdom. Ønsket er, at psykologien, på videnskabelig baggrund og i samspil mellem teori og praksis, skal være mere fyldestgørende og helhedsorienteret i tilgangen til mennesket. Altså tages både gode og dårlige aspekter af mennesket i betragtning ud fra et grundlæggende positivt menneskesyn.

Der er ikke en form for positiv psykologi men mange. Retningen tager inspiration fra andre videnskaber såsom sociologi og antropologi. Det overordnede mål er dog at skifte fokusset fra det negative til det positive i et menneskes liv og opbygge vedkommendes ressourcer og successer. I en nøddeskal er målsætningen, for positiv psykologi, optimal menneskelig fungeren, fx i form af øget glæde i hverdagen. Retningen er et supplement snarere end en erstatning til traditionelle psykologiske behandlingsmetoder, hvor fokus oftest er på det negative.

For positiv psykologi er det subjektivt, hvad der udgør det gode liv. Der kan ikke gives absolutte svar på, hvad lykke indebærer. Positiv psykologi har bevidst, at det hverken er simplet eller nemt at blive og forblive lykkelig. Øvelser indenfor retningen har dog vist sig at have signifikant effekt på øgning af lykkeniveau1,2. Der er derfor et godt argument for, at positiv psykologi kan supplere andre psykologiske teorier og metoder. Det gælder ikke blot om at mindske negative tanker og følelser men også om at opbygge og opnå glæde og livskvalitet. Fravær af lidelse er nemlig ikke nødvendigvis en garanti for at leve et fyldestgørende og meningsfuldt liv. Ved at klargøre og arbejde med personlige ressourcer og styrker kan positiv psykologi hjælpe til at forebygge og behandle psykisk sygdom og lidelse samt forhindre tilbagefald.

1 Seligman M.E.P., et. al. (2005). Positive psychology in progress: Empirical validation of intervention. American Psychologist, 60 (5): 401-421.

2Petersen. C, & Seligman, M.E.P. (2004). Character strengths and virtues: A handbook and classification. Oxford, England: Oxford University Press.