Neokognitivt Institut søger selvstændige psykologkonsulenter

 

Neokognitivt Institut er en psykologisk virksomhed i vækst, og vi er derfor på udkig efter selvstændige konsulenter. Opgaverne ligger primært inden for undervisning og dækker en bred vifte af psykologiske emner for tværfaglige grupper. Derudover kan der være tale om opgaver inden for supervision, gruppeterapi og individuel terapi inde og ude af huset. De fleste af vores opgaver bygger dog på metakognitiv teori og metode. Du må meget gerne kigge på vores hjemmeside og danne dig et indtryk af, hvilke kurser, emner samt andre ydelser, som vi tilbyder.

Kendskab til den metakognitive terapi er af afgørende vigtighed, idet hovedparten af opgaverne omhandler anvendelsen af denne metode. Er du uerfaren inden for metakognitiv terapi, men du har viljen til at lære samt anvende metoden både i terapeutisk, undervisnings- samt supervisionssammenhæng, kan vi tilbyde dig støtte og oplæring via instituttets egne kurser og supervision.

Vi vil også meget gerne høre om andre kompetencer, som du måtte være i besiddelse af.

Det er også en stor fordel, hvis du kan udføre psykologisk testning – og herunder: WAIS, WISC, MCMI, neuropsykologisk testbatteri osv.

Vi har en velfungerende, flad struktur med plads til initiativ og udvikling. Igennem en engageret indsats vil du få rig mulighed for at præge såvel din egen som firmaets udvikling. Omfanget af opgaverne er varierende, og du kan selv styre hvor mange eller hvor få opgaver, du vil tage. Da vi også får mange opgaver rundt omkring i landet, vil det være en fordel, hvis du engang imellem er villig til at rejse efter opgaven.

Interesseret? Send venligst en mail linda@neokognitiv.dk. Ingen ansøgningsfrist; da vi løbende har brug for konsulenter.

Følg os på Facebook.