Kort om forskellige psykiske problematikker

 

Angst

Der findes mange forskellige former for angst fx: præstationsangst, OCD, generaliseret angst (GAD), helbredsangst, social angst  osv. Fællestræk for alle angsttyper er typisk en oplevelse af, at tankerne er centreret omkring en potentiel fare og/eller forestillinger om ting, der kan gå galt. Kropslige fornemmelser relateret til angst kan eksempelvis være: hjertebanken, øget svedproduktion, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse og hyperventilation. Personer, som har en angstlidelse, kan opleve, at de har svært ved at styre og stoppe deres angstrelaterede tanker samt det kropslige ubehag, som opstår om et resultat af angsten.

OCD

OCD er en angsttilstand, som giver sig til udtryk ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Der kan eksempelvis dreje sig om en bestemt handling, som vedkommende føler sig nødt til at gøre for at holde angsten nede. Hvis man fx er bange for at blive smittet med farlige bakterier og blive syg, kan håndvask være en måde, hvorpå man undgå at komme i kontakt med en overvældende angstfølelse. Tvangstanker er påtrængende tanker af negativ karakter, som påvirker personen emotionelt, og som vedkommende slet ikke føler sig i stand til at komme ud af. Det føles yderst ubehageligt at have uønskede tanker, som man set ikke kan komme væk fra. Tvangstanker og tvangshandlinger er ufrivillige og tidkrævende, da personen ofte oplever at tankerne og/eller handlingerne optager al hans tid.

Præstationsangst

Præstationsangst er en angstlidelse,  som er relateret til angsten for at skulle ”præstere” i eksempelvis en jobsituation og/eller i uddannelsesøjemed. Personer, som lider af præstationsangst, kan opleve, at angsten ”tager over” i situationer, hvor de skal præstere. Nogle beskrive denne oplevelse som ”en sort klap der går ned” og/eller ”at hukommelsen svigter” mv. Personer med præstationsangst kan opleve, at angsten har sin egen virkelighed som kan være svær at komme ud af. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at nævne, at nervøsitet for mange er en naturlig reaktion på det at skulle præstere f.eks. når man skal til eksamen, jobsamtale eller være blandt mange mennesker.

Angst og forbier hos børn

Det er ikke kun voksne, som kan lide af angst og fobier, men også børn. Børn kan være angste for at skulle separeres fra deres forældre (separationsangst). Desuden kan børn også udvise de samme angsttyper som voksne som fx: generaliseret angst, OCD, bekymringsangst, social angst osv.. Angsten kan også vise sig ved, at barnet udviser en usikkerhed overfor eksempelvis en bestemt ting eller en bestemt situation (også kaldet fobi). Det er naturligt, at et barn på et eller andet tidspunkt vil opleve og udvise angst i forbindelse med f.eks. mørke, tordenvejr, hunde, sociale aktiviteter osv.. Men i nogle tilfælde vil angsten være så stor, at det er svært for barnet at rumme sig selv, hvormed det er vigtigt at søge professionel hjælp.

Depression

Mange mennesker oplever at være deprimeret på et eller andet tidspunkt i deres liv i kortere eller længere perioder. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at søge psykologbehandling, da denne tilstand vil gå over af sig selv. I de tilfælde, hvor der er tale om en vedvarende eller tilbagevendende depression, er det vigtigt, at man søger hjælp, da en vedvarende depression kan være med til at påvirke personen i en grad, der kan medføre store konsekvenser. Det er vigtigt at skelne mellem at være ked af det og deprimeret. Nogle af de mest typiske symptomer på depression er: søvnbesvær, mangel på energi, koncentrationsvanskeligheder, tristhed og lavt selvværd. Nogle vil i deres liv oplever at være deprimeret en enkelt gang, mens depressionen for andre kan komme og gå igennem hele livet.

PTSD 

PTSD (post-traumatisk stressreaktion) er en diagnose, som gives til personer der har været udsat for et eller flere svære traumer. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med krig, voldtægt og tortur. Men oplevelsen af, at en bestemt begivenhed er af traumatiserende karakter, er individuel, således at mange kan gå rund med postraumatiske symptomer efter mange andre hændelser, som for dem selv har været traumatiske. Og det kan rent faktisk være hvad som helst.  Typiske symptomer på PTSD er: marridt, søvnbesvær, flachbacks, irritabilitet, depressive symptomer, angst, skyldfølelse osv.. Personer, som lider af PTSD, kan opleve at have svært ved at fungere i dagligdagen, og at traumet på en eller anden måde har overtaget deres tilværelse.

Bekymringer og grublerier

Langt de fleste mennesker kender til bekymringer og grublerier. Men disse tankeprocesser kan tage overhånd, således at de danner grundlaget for udviklingen af en decideret lidelse. Bekymringstanker kan have varierede indhold og kan fylde forskelligt alt afhængigt af livssituation og omstændigheder. Bekymringstanker kan være relateret til arbejde, fremtid, børn, familie, helbred osv. Mange personer kan opleve at bekymringer og spekulationer/grublerier fylder for meget i deres hverdag, men at de ikke ved, hvordan de skal stoppe disse, da de opleves som at forekomme per automatik. Men – hvordan kan du vide, om du bekymrer dig om de rigtige ting?

Parterapi

Parterapi henvender sig til par, som af forskellige årsager oplever at have udfordringer i deres forhold. Der kan eksempelvis være tale om seksuelle og kommunikative problematikker, diverse kriser samt en oplevelse af forskellighed ift. sin partner eller dennes livsforståelse og værdier. I parterapien skabes der et rum, hvor begge parter føler sig hørt og forstået, således at de trygt og åbent kan snakke om, hvad de har på hjertet.  Parterapi kan være med til, at man i en krise kan opleve hinanden på ny og derved genfinde gnisten i parforholdet. Parterapien kan også være med til et hjælpe parret med at bryde uhensigtsmæssige mønstre for derved at skabe nye og mere hensigtsmæssige relationelle mønstre.

Selvværd og selvtillid 

Selvværd er et begreb, som dækker over mange aspekter, men i sin simple betydning har selvværd noget at gøre med at føle sig værdifuld og at acceptere sig selv på godt og på ondt. Selvtillid har en lidt anden betydning, da det her menes, at man er tilfreds med den måde, hvorpå man agerer. Man kan derfor sige, at selvværd kommer indefra, mens selvtillid relatere sig til ens præstationer og det, som man kan/er god til. Et lavt selvværd kan være med til, at man overser personlige kvaliteter og styrker og i stedet fokuserer på ens fejl og mangler. Når vi mennesker sammenligner os med andre er det typisk opad, dvs. med dem, der har succes, er yngre, flottere, klogere eller rigere, ens os selv. Og det er en kamp, som vi for forhånd har tabt, eftersom der altid er nogen, der er pænere, mere succesfuld eller klogere end os. Således vedligeholdes en følelse af at være mindre værd.

Jalousi

Mange mennesker kan opleve at være jaloux på et eller andet tidspunkt i deres liv. Dette kan være i forbindelse med kærlighed, en job situation osv.. Jalousi er til en vis grad en naturlig følelse, men den kan være uhensigtsmæssig, hvis den er med til at skabe negative følelser og skade relationer.  Jalousi er ofte forbundet med angsten eller frygten for at miste noget, som har betydning for vedkommende. Dette kan være i form af fx en person eller et arbejde.